Pool

Dansk kæmpetalent får 3. plads til US Open

Den 23-årige danske poolspiller Mickey Krause tog for nylig turen til USA, nærmere betegnet Las Vegas, i jagten om succes ved poolbordet. Mickey har for alvor skabt sig et navn i poolverden de seneste 18 måneder, hvor han bl.a. blev udråbt til ‘breakout player of the year’ på nineball touren, af tidligere topspiller og nu kommentator Karl Boyes.

Der er sket rigtig meget for den unge stjerne siden han startede med at spille pool til ungdomsringen, og hans udvikling kan kun beskrives som eksplosiv. Trods sin unge alder, er Mickey Krause allerede 6 gange Danmarks Mester og har deltaget flere gange til både EM og VM. Turen til Las Vegas bød denne gang bl.a. på deltagelse i årets US Open i den klassiske disciplin 8 Ball. Mickey viste absolut topform til denne turnering og vandt bl.a over tidligere vendens nummer 1 Alex Kazikis, tidligere US Open 9 Ball vinder Corey Deuel og en af verdens alle bedste spillere pt. Fedor Gorst.

Det bragte ham helt frem til semifinalen. Kampen mod Østrig’s Mario He var en rigtig gyser, hvor Mickey kæmpede hele vejen, men taber desværre 8-7. Da der spilles dobbelt knockout format til US Open, havde Mickey en chance mere for at nå finalen, men her løb han igen ind i en velspillende Fedor Gorst, som fik denne gang skovlen under danskeren.

En 3. plads til US Open er en helt igennem fantastisk præstation af Mickey og fremtiden ser rigtig lys ud! Han udvikler sig hele tiden og arbejder benhårdt for at nå sine mål. Mickey var selv meget skuffet efter turneringen da han følte at det godt kunne være blevet til mere, men det hårde arbejde fortsætter og en stor sejr ligger lige om hjørnet.

Af Alan Conway

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen