Snooker

Daniel Kandi vinder Nordisk Mesterskab i Snooker 2022

Det danske landshold i Snooker drog i sidste uge til Island for at dyste om det Nordiske Mesterskab 2022. Med et sent afbud fra Hussam Amal, var holdet bestående af 7 spillere, da alle lande havde fået tildelt 8 pladser:

Jakob Lund Andersen
Michael Ørbech Couriol
William Bjerregaard Jakobsen
Hari Prasad Sharma
Rune Kampe
Daniel Kandi
Martin Søndergaard

Semifinale 1 blev en gentagelse af DM-finalen, hvor Daniel Kandi og Rune Kampe desværre tørnede sammen. Daniel bragte sig hurtigt foran med 3-0, og dét, som lignede en sikker sejr og en formssag blev alligevel til spænding. Rune hev frame 4 i hus på rutinen. Og i frame 5, måtte der graves dybt ned i værktøjskassen i forhold til safety-spil – efter at Daniel havde fået et stærkt udgangspunkt med et break på 68. I frame 6, havde Rune chancen for at komme på 3-3 ”hill-hill” ved rydde ved blå, pink og sort. Stødballen røg uheldigvis i midterlommen efter et langpot på blå, og Daniel kunne spille sig i finalen ved blot at potte blå og pink fra D’et.

Den 2. semifinale var ligeledes et spændende opgør. Kampen stod mellem den forsvarende mester fra Finland, Jani Kananen, og Sveriges nummer 1, Suleman Kukka-Salam. Efter flere store breaks og meget højt niveau, endte kampe i Finlands favør med resultatet 4-3.

Finalen blev en meget offensiv affære, hvor Daniel nærmest pottede alt, hvad han gik efter – så længe hånden kunne placeres på bordet – og den forsvarende mester måtte tage til takke med en sølvmedalje. Højeste break i finalen var 103.

Ud over det andet Nordiske Mesterskab i karrieren, blev Daniel noteret for turneringens højeste break på 127. Rune Kampe fik bronze og Martin Søndergaard en flot 5. plads.

Resultater kan ses her: NORDIC CHAMPIONSHIP (cuescore.com)

DDBU takker Island for et velafholdt mesterskab!

Relaterede artikler

DM-ugen | spilleplan pr. disciplin og kronologisk rækkefølge

Rune Kampe

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe

Flot dansk indsats ved EM i Sarajevo

Rune Kampe