3-Bande 5-Kegler Kegler Klassisk Nyheder Pool Snooker

Historisk medaljeår for dansk billard – 21 internationale medaljer

2026 har udviklet sig til et helt ekstraordinært sportsår for dansk billard. På tværs af discipliner og mesterskaber har de danske spillere indtil videre hentet hele 21 medaljer ved VM, EM og NM.

Seneste triumf kom ved EM i parasnooker, hvor Nicklas Olsen vandt guld og genvandt sin europamestertitel.

Dermed kan Nicklas Olsen nu kalde sig både regerende verdensmester og europamester i parasnooker. En imponerende dobbelt titel og endnu et internationalt topresultat til dansk billard.

EM-guldet føjer sig til en lang række stærke danske præstationer i løbet af året og bringer den samlede medaljehøst ved VM, EM og NM op på 21 medaljer.

Et år med resultater på tværs af disciplinerne

De danske medaljer er kommet i 3-bande carambole, 5-kegler, snooker og pool – fra ungdoms- og paraidræt til individuelle mesterskaber og hold- og klubkonkurrencer.

Det understreger bredden i et historisk stærkt år, hvor danske spillere igen og igen har markeret sig på den internationale scene.

21 danske medaljer i 2026

3-Bande Carambole

  • EM-sølv, individuelt kvinder – Charlotte Sørensen
  • EM-bronze, hold kvinder – Charlotte Sørensen og Nanna Z. Petersen
  • EM-sølv, klubhold – Eddy Merckx, J.P. de Bruijn, Dion Nelin, Allan Schrøder og Daniel Kristiansen
  • NM-guld, individuelt – Jacob Haack-Sørensen
  • NM-sølv, individuelt – Michael Lohse
  • NM-bronze, individuelt – Claus Petersen
  • NM-bronze, individuelt – Kim Mortensen

5-Kegler

  • EM-sølv, individuelt – Erling Sjørup
  • EM-bronze, individuelt – Kim Henriksen
  • EM-sølv, hold – Tejs Tafdrup, Kasper Kristoffersen, Erling Sjørup og Henrik Ryholt
  • EM-bronze, U21 individuelt piger – Sigrid Dahlberg
  • EM-bronze, U21 individuelt – Magnus Petersen
  • EM-guld, individuelt kvinder – Charlotte Koefoed
  • EM-sølv, individuelt kvinder – Marianne Mortensen
  • EM-bronze, individuelt kvinder – Emma Bjerregaard
  • EM-guld, klubhold – Ikast BK: Kasper Kristoffersen, Thomas Jæger, Johnni Pedersen og Luca Marzio Garavaglia

Snooker

  • VM-guld, individuelt parasnooker – Nicklas Olsen
  • EM-guld, individuelt parasnooker – Nicklas Olsen
  • NM-bronze, individuelt – William Bjerregaard Jakobsen

Pool

  • NM-bronze, individuelt – Kasper Løkka Bülow
  • NM-bronze, individuelt kvinder – Helene Krogsgaard Mikkelsen

Året er ikke slut endnu

Der kan stadig nå at komme flere danske topresultater i 2026.

Senest repræsenterede Thomas Knudsen Danmark ved VM i 3-bande carambole, hvor han var tæt på at besejre den syvdobbelte verdensmester Torbjörn Blomdahl. Det blev dog ikke til medajle.

Og allerede i næste uge venter endnu en international opgave. Her starter U25-EM i 3-bande carambole, hvor Lukas Mortensen og Daniel Kristiansen skal i aktion for Danmark. Dermed er der fortsat mulighed for at føje flere medaljer til en allerede imponerende dansk samling.

Foto af Kitti Olsen

Relaterede artikler

Den danske mester skal møde Blomdahl og Jaspers ved VM: Jeg glæder mig helt vildt!

Niels Hansen

Jacob Haack-Sørensen er ny nordisk mester: Det betyder meget for mig!

Niels Hansen

DDBU ansætter Jannie Lyons som ny ledende kontormedarbejder

Rune Kampe