Skomar

DM i Skomar 2023 blev en succes!

Copenhagen Pool & Snooker House lagde i weekenden den 15.-18. juni lokaler til historiens kun andet Skomar-DM i DDBU-regi, det første løb af stablen sidste år i forbindelse med EM i 5-Kegler i Randers – og her vandt Charlotte Sørensen over Kim Henriksen i finalen med 3-2.

Så der var lagt i kakkelovnen til et spændende mesterskab med 128 tilmeldte kø’ister i Copenhagen Pool & Snooker House. Tre ud af fire sektioner var allerede udsolgt få timer efter lancering tilbage i maj – hermed var interessen for dette års DM stor, og for mange var gensynsglæden med gamle billard venner en vigtig del af oplevelsen.

Spillerne skulle dyste henover 3 indledende spilledage i et format af 4-mands puljer og en finaledag, hvor de sidste 32 røg ud i et bedst á 3 knockout format. Selve finalen var programsat til bedst á 5 – og i alt skulle 96 x 4-mands puljer afvikles over 3 dage, hvilket i sig selv var ambitiøst på kun 4 borde og et nyt Skomarudvalg.

DDBUs Skomarudvalg med nyvalgte Lars Olsen i spidsen havde fokus på at give alle en særlig oplevelse med fine rammer og spilleforhold, der blev både kørt online resultatformidling og ”oldschool” med whiteboard og puljer på papir. Alt sammen til stor glæde for spillerne og det fremmødte publikum. Turneringsledelsen valgte også at lempe på dresscode, da spillelokalet stabilt lå på 30+ grader, og mange mennesker samlet på et mindre område, hvilket ifølge feedback fra spillerne skulle vise sig at være en god beslutning. De lækre Søren Søgaard halvmatch borde sat op til lejligheden, som i øvrigt alle løb fantastisk, blev støvsuget efter hver runde og de elektroniske tavler bidrog til seriøsiteten, men også til at der ikke kom hvidt kridt på bordene.

Resultater individuelt
Resultater teams

Finaledagen blev anderledes afholdt i DDBU-regi og kørt fuldstændig efter bogen med bl.a. en stram dresscode.

SPORT LIVE viste kvartfinalen, finalen individuelt og holdfinalen direkte på deres kanal.

Hvor er det bare dejligt med den opmærksomhed!

DM-finalerne 2023

Efter et overraskende comeback ved stillingen 0-2 nede og en sjat i finalekampen, fik Rune Kampe vendt et truende nederlag til en 3-2 sejr over Erling Sjørup. Rune Kampe vinder dermed historiens andet DM i DDBU-regi og Erling Sjørup måtte tage til takke med en flot sølvmedalje efter en yderst velspillet turnering og sæson.

Lars Olsen og Anders Munk Jørgensen fik begge bronze.

Asger Hemmingsen, Lasse Danielsen, Michael Mikkelsen og Henrik Søndergaard nåede alle en kvartfinale.

I holdturneringen trak Snoopy Bodega det længste strå i stafettens sidste kamp og vandt 9-4 over favoritterne fra Team Falster. Sidstemanden, Søren Hougaard, afsluttede suverænt med cifrene 50-10 mod Danmarks igennem tidernes bedste skomarspiller, Thomas Mangaard.

Snoopy Bodega:
Søren HougaardMichael MikkelsenJan ”Slukkeministeren” ChristensenMartin Steen HansenToni “Skipper” Niels HansenUlrik Steen Hansen

Team Falster:
Thomas MangaardKim HenriksenBenjamin SørensenLau ChristensenSebastian HedengranRene ”Don A” Andersen

Det unge hold fra BK Fluen gjorde en flot figur og tog bronze sammen med Ringsted BC. Tidligere havde Ringsted BC ekspederet Sjøpperne ud i en gyser af en kamp.

Stort tillykke til alle medaljetagerne for hold og individuelt!

DDBU takker alle de frivillige ildsjæle i Skomarudvalget og i særdeleshed Finn Lauritzen, Rikke Olsen, Lars Olsen og de mange som hjalp til her og der med dommertjanser etc., værten Henrik Kaj Hansen fra Copenhagen Pool & Snooker House. Sport Live og kommentatorerne Peter Jørgensen og Thomas Willer. Sponsorerne: Søren Søgaard, Aramith, Simonis, NemtilMeld, Kelds Pølser, CAH Autotomater og JG Stilladser for et velafholdt DM.

Stemningsbilleder af Marianne Mortensen:

Relaterede artikler

SKOMAR CHAMP – FINAL 16 | LODTRÆKNING

Rune Kampe

SKOMAR CHAMP – THE OPEN – Søren Søgaard billardfabrik, Vejle | Syv dygtige billardspillere får billet til årets største event

Rune Kampe

Henrik er klar til finalen i SKOMAR CHAMP 2024: Det bliver fedt!

Niels Hansen