Pool

Bahram Lotfy vinder DM 9-ball

2019 blev skudt i gang med et brag af en turnering. DM 9-ball er i manges øjne det ultimative man kan vinde. Det hænger nok samme med at det er nok det sværeste at vinde, for spillet indeholder mere held end de andre discipliner, og det er enkelt, så der er mange der kan spille det på et ret højt niveau, og top elitespillere kan tabe til mange i top 30 på en hvilken som helst dag.
40 spillere havde meldt sig til, og der kunne have været flere, men rent tidsmæssigt måtte der trækkes en grænse. Sharks Poolhall var vores vært denne weekend, med 22 poolborde er det Danmarks største poolhall, og vi fik lov til at benytte 14 af disse hele lørdag og søndag. Det kan jeg ikke værdsætte nok. Det var en fantastisk lokation, Sharks var venlige og imødekommende og jeg fornemmede at alle deltagere havde en forrygende dag.

Da lørdag var spillet færdig, 60% af feltet var skilt fra var der stor burgermenu til alle i Loungen.

Søndag morgen stod det på 1/8-finaler kl 10.00, og her var der favoritsejre i 7 af de 8 kampe. Eneste lille overraskelse stod Lasse Buhl for, da han slog den 8. seedede Janick Navne. Kvartfinalen mod den forsvarende mester Kasper Kristoffersen blev dog endestationen for Buhl. En anden overraskelse kom i kvartfinalen mellem Alan Conway og Andreas Bønnelykke, hvor den 17-årige Andreas slog den danske mester fra 2015 med 11-5.
Semifinalerne blev stort set som forventet, og som Danske Spil havde forventet, idet de tre på forhånd udråbte favoritter var kvalificeret.
Størst var forventningerne til opgøret mellem den øjeblikkelige nr. 1 på den danske rangliste, 18-årige Mickey Krause som skulle op mod sidse års sølvvinder, og nuværende Europamester i 8-ball Bahram Lotfy. Den kamp blev dog aldrig rigtig spændende, Bahram spillede nærmest fejlfrit hele kampen, indtil stillingen 7-1 havde han ikke sat et ben forkert, og Mickey fik aldrig sit break eller spil til at flyde på samme måde som ellers kendetegner ham, og dermed vandt Bahram sikkert 11-4.
Den anden semifinale var mere spændende, Kasper Kristoffersen havde ikke spillet overbevisende, men på sin sædvanlige stille og rolige facon, grundet masser af erfaring og højt bundniveau alligevel spillet sig frem til semifinalen, overfor ham den fremadstormende junior Andreas Bønnelykke, der lige havde spillet en forrygende kamp og vundet stort i sin kvartfinalen. Jeg forventede en tæt og spændende kamp, hvor en overraskelse ikke ville være så overraskende i mine øjne. Og da stillingen viste 7-4 til Andreas troede jeg at vi var ved at se den sidste kamp fra den regerende mester i dette års udgave. Men Kasper Kristoffersen gravede dybt, og tog det ene sæt efter det andet, og det blev faktisk til 6 sæt i træk, 10-7 var han foran og var på en 9’er til at vinde 11-7, men brændte og det blev 8-10.. skulle det blvie spændende alligevel? Nej var svaret, Kasper sprang til ved første chance han fik og lukkede sikkert kampen til 11-8.

Dermed stod det klart at 2019 DM finalen i 9-ball ville blive en rematch af 2018 finalen.

Finalen startede med lyn og torden, ved stillingen 5-4 til Kasper Kristoffersen hvade de to spillere lavet 7 brean-and-runs tilsammen. Men så kom der et par fejl, et par ulovlige breaks og en masse safe dueller, det hele var meget lige, små fejl eller små åbninger blev udnyttet, og de to spillere fulgtes ad til 7-7, herfra havde Bahram et lille overtag og ved stillingen 10-8 var det ham der skulle breake, 5 gange tidligere havde han lavet et break-and-run, men dette break lavede han fejl, hvid smuttede i midterhullet og Kasper fik chancen. Og den udnyttede han lynhurtigt, til 9-10, her lavede han så også sit 5. break-and-run, og stillingen var nu 10-10. Det hele skulle afgøres i 21. sæt. Bahram der havde vundet retten til at breake stod med fordelen af dette. Bahram lavede et nærmest perfekt break, men det var tydeligt at der var nerver på højkant, flere gange måtte han tørre sine hænder af, den hvide skulle renses og positionerne var lidt ved siden af, og da han kom frem til 8’eren havde han nok den værst tænkelige position, langt fra 8’eren og helt lige på. Ingen vinkel til at spille position på 9’eren, han vælger at lave et stort trækstød, trække hvid mere end en halv bordlængde tilbage forbi 9’eren, og efter lader sig selv et svært stød på den afgørende bal. Hvis den ikke sidder der taber han… Hænderne og køen bliver lige tørret af en ekstra gang, en tår vand til en hals der er knastør… Ned i støddet, op igen.. efter hvad der virkede som en evighed går han ned, og sætter den afgørende 9’er ned i det lange hjærne, knytter næven og slår et hul i luften. Forløsning og Dansk Mester 2019.

Resultater findes på Cuescore.com
I løbet af kort tid kan man se eller gense nogle af kampene på Zibrasport.dk

Relaterede artikler

Adib Issa vinder AM 9-Ball

SOEREN

DM-ugen i Herning i uge 25

Rune Kampe

I dag er det Den Danske Billard Unions 90-års fødselsdag!

Rune Kampe