Pool

Adib Issa vinder AM 8-ball

Lørdag den 27/1 blev der spillet AM Vest i 8-ball, i Bristol Odense. 24 spillere var tilmeldt – og med et enkelt afbud, stillede 23 spillere til start. Der var mange nye ansigter blandt deltagerne.

Første runde bød ikke på de store overraskelser, med undtagelse af Helene K. Mikkelsen, som tabte 4-6 til Razvan, som er en lokal spiller der spillede sin første turnering i ddbu-regi.

I anden runde skulle de seedede spillere i gang for første gang. Heller ikke her var der nogle store overraskelser, da forhåndsfavoritterne leverede sikre resultater.

En enkel kamp i vinderkvalifikationen viste sig at være meget spændende… Kampen mellem Niels Kronborg og den lokale Daniel Hoppe, blev stillingen 5-6. De øvrige kampe i runden endte med sejre til forhåndsfavoritterne.

I taberkvalifikationen vandt Helene sikkert 5-0 over Morten Boyling. William Kristensen og Daniel Hoppe – som til daglig er snooker-makkere – måtte krydse klinger om en plads i kvarten. Her trak Daniel det længste strå, med en sejr på 5-4.

I kvartfinalerne blev det nogle store sejre, hele vejen rundt. Simon Jung tabte 0-6 til Henrik Andersen. Jeppe Poulsen vandt 6-2 over Daniel Hoppe. Adib Issa vandt 6-1 over Helene. Niels Kronborg vandt 6-1 over Christian Choi.

Semifinalerne stod mellem Henrik mod Jeppe, og Adib mod Niels. Her trak de to førstnævnte de længste strå.

Derfor stod finalen mellem Henrik og Adib. Adib vandt kampen med cifrene 6-3. Stort tillykke til de fire medaljetagere! Og mange tak for en rigtig god turnering!

Relaterede artikler

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen

Opdatering af turneringsreglement for pool

SOEREN