Kegler

Søren Søgård Ligaen (Keglebillard) – Status efter 8. runde

Indledning

I sidste weekend, blev der afviklet regionsfinaler i både øst og vest, og i denne weekend, skulle SS-ligaens bandekrigere igen i aktion. Hvis man kigger på resultaterne, så er det sket et par overraskelser. Helsingør får uafgjort i Vordingborg, efter at have været bagud 4-0 inden sidste runde. Derudover får Gilleleje en god skalp, ved at slå Bristol Odense og derved overtage den fjerde slutspilsplads.

Asaa og Aars har igen i denne runde, været ramt af skærpende omstændigheder i Nordjylland, hvilket har haft den betydning, at de hold som Asaa og Aars har skulle møde, har måtte spille dobbelt runde mod hinanden.

 

Lørdag

Vordingborg (97,47) – Helsingør (65,05) – 4-4

Henrik Hansen og Claus Hansen vinder de to første opgør for Vordingborg, og med det udgangspunkt, kunne Vordingborg hive de 2MP via en enkelt uafgjort. Men der Erling og Keld fra Helsingør ville det anderledes, da de slår Jan Szymula og Anders Henriksen – Anders taber med sølle 2 point.

Efter 8 kampe, har Anders nu lavet 2 ud af 3, katastrofer 😉 Fået et æg og tabt med 2 point i mange indgange – dyre lærepenge for SS-ligaens klart yngste førstemand 😉

 

Sorana (73,24) – Ringsted (51,34) – 6-2

Allan Grønager vinder sikkert over Thomas Kristensen i 7 indgange. På nabobordet er der noget mere kamp om sejren. Christian kunne dog til sidst trække sejren i land efter 17 indgange. Christian som i øvrigt har vist god fremgang, ikke alene på gennemsnit, men også ift. de serier han får strikket sammen. Dejligt at se nye spillere i rækken blomstre!

”Farlige Frank” havde løbeskoene på, og løber hen over Sebastian Hedengran i 4. indgange – man kunne håbe på, at han ikke havde fodboldstøvler på – av for dælen 😉

Blandt første mændene, var der for alvor krig på bordet. Kampen sluttede 800-744 efter 9 indgange. Havde Bertil vundet denne kamp, kunne Ringsted sikre sig endnu en overraskelse og 1MP. Henrik Søndergaard viser rutinen og vinder denne tætte kamp, som sikre Sorana 2MP.

 

Korsør (78,29) – BK Frem 1 (104,20) – 2-6

Bent Sørensen vinder en flot kamp i 5 indgange over Andre Petersen. På bordet ved siden af, vinder Lars Jensen over Per Jensen i 10 indgange med cifrene 800-468 – flot arbejdssejr af Lars, hvor Lars på papiret har underdog rollen.

Kent Erichsen slår Kai Jensen i 4.indgange og laver undervejs en flot serie på 706 point. Kai er dog fint med i kampen, hvilket et gennemsnit for kampen på 142,00 og en serie på 506.

På det her tidspunkt, var den sidste kamp afgørende for resultatet. Vinder Sebastian er resultatet 6-2 til Frem, og vinder Ronnie får Korsør det ene MP med sig. Kampen hiver Sebastian hjem efter 9 indgange med cifrene 730-800.

 

Gilleleje (73,52) – BK Frem 2 (65,74) – 6-2

Gillelejes 4. mand taber en kamp i 12 indgange, og med en score for kampen på 390, må man konstatere at det ikke er godt nok. Kampen mellem Henning Kaas og Benny Kjærsgaard, blev lidt af en marathon. Henning vinder kampen efter 18 indgange med 50 point ned i Benny.

Gillelejes top udraderer BK Frems top. Tino vinder sikkert i 3 indgange og Niels vinder sikkert i 5 indgange, og holdsejren var dermed en kendsgerning.

 

Vejby BK (127,53) – Bristol Odense (85,25) – 4-4

Thomas Salling gør det igen – og slår Carsten Rasmussen i 4. indgange. En flot præstation som gør at Bristol for alvor kan lugte blod. Michael Sørensen vinder en vigtig sejr over Svend Age i 4 indgange. Med en stilling på 2-2 inden sidste runde, var der fuld lir på.

Ole Nymark knuser Brian Nielsen i 3 indgange, Brian som ellers har fået en flyvende sæsonstart. Jeg er overbevist om, at spritten på ikke har været tør endnu, da de siger tak for kampen – utroligt at så stort et menneske, kan løbe så hurtigt 😉

Johnny var ellers på ret kurs mod 596, men en snit-bal bliver ramt for tykt, og rød går med ind og hjælper hvid, med at vælte de 5 satans kegler. Derefter gik der vist lidt ged i potten, og Johnny kunne sikkert trække sejren i land efter 5 indgange.

 

Søndag

Vordingborg (97,47) – Ringsted (51,34) – 8-0

Henrik Hansen vinder en sikkert sejr over Christian Hartvig i 7 indgange – dog laver Christian en flot serie i efterstødet på 306. Claus Hansen vinder over Thomas Kristensen i 10 indgange – den sidste langbal Claus sender afsted – pyhhaaaa. Godt jeg var listefører – der havde et corona-visir ikke været beskyttelse nok 😉

Bertil Petersen starter godt mod Anders Henriksen, og har 350 efter 2 indgange. Anders får rejst sig, ovenpå gårsdagens dårlige præstation og får lavet de sidste 690 i de sidste to indgange. Jan Szymula kunne på bordet ved siden af, kører en sikkert sejr hjem over Sebastian Hedengran – Sebastian som tidligere har slået Ole Nymark, så man kan virkelig brænde fingrene 😉

 

Sorana (73,24)  –  Helsingør (65,05) – 4-4

Allan Grønager slår Jan Guldager i 10 indgange og på bordet ved siden af, var der for alvor krig på bordet. Simon Debel vinder over Michael Schæffer efter 20 indgange, ikke den flotteste kamp – men en sejr er nu engang en sejr, og de luner alle sammen på kontoen.

Frank Mundt slår Keld Olsen, og nu var det op til Henrik Søndergaard at færdiggøre kampen og sikre de 2point til Sorana. Erling får dog to gode sejre med sig fra denne weekend, og det betyder at Henrik ikke får slået til, hvilket giver et uafgjort kampresultat.

 

BK Frem 1 (104,20) – Korsør (78,29) – 6-2

Bent Sørensen vinder en tæt kamp mod Andre i 8 indgange – cifrene på 800-690 fortæller, at stemningen har været lidt spændt, og sådan skal det også være i den bedste række i keglebillard. På bordet ved siden af, får Per Jensen svaret igen overfor Lars Jensen ved at vinde efter 11 indgange. Derved 4-0 inden toppen skulle i gang – en meget komfortabel position.

Sebastian vinder i flotte 5 indgange over Ronnie Dalgård, i en kamp der ikke blev nær så spændende som gårsdagens.

Kai havde besluttet sig for, at hans frokost skulle være Kent Erichsen. Kai har en fantastisk evne, til at æde spydspidserne til frokost, selvom Kent sprællede godt på ”skærebrættet” så kunne Kai sætte tænderne i de to individuelle MP. Dog kunne Kent og resten af Frem-holdet, glæde sig over endnu en sejr over Korsør.

 

Gilleleje (73,52) –  Bristol Odense (85,25) – 6-2

Gilleleje får rejsning! 😉 Gilleleje levere en flot præstation mod Bristol, og kan derved overtage den sidste slutspilsplads – spændende om det skal være i år de napper pladsen…

Eneste sejr fra Bristol er A1, der nakker Tino i 1. indgang – Johnny har nu gjort det 86 gange i karrieren, hvilket er irriterende flot af den levende legende fra Bristol.

Brian taber til Niels Fritz i 7 indgange, og Henning Kaas slår Svend i 10. Thomas Salling får ikke fulgt op, på lørdagens flotte kamp i 4. indgange og taber med 24,16 i snit efter 12 indgange.

Efter sidste rundes ringe pointhøst, får Gilleleje rejsning – de næste der skal møde Gilleleje, skal passe på med at stikke sig, på deres selvskabte rejsning 😉

 

Vejby (127,53) – BK Frem 2 (65,74) – 8-0

Vejby udraderer BK Frem 2 med et holdsnit på 168. Frem når en samlet score på 852 for alle fire mand. Man må da håbe at Vejby, tilbød at køre dem hjem – dette som kompensation, for den manglende billard-gæstfrihed. Flot af Vejby og op på hesten til Frem 2 😊

 

Slutspillet i toppen

Vordingborg kan for tredje gang, tage førertrøjen over hovedet. Spændende om Vordingborg mandskabet, kan følge placeringen til dørs. Dog forlyder det, at Vordingborg kysser den nuværende placering meget velkommen.

Vejby og BK Frem følger efter i den række følge.

Gilleleje har med sejren over Bristol, bragt sig to point foran i kampen om den sidste slutspildsplads.

 

Nedrykningsspillet

På nuværende tidspunkt, ligger Korsør til at tage sig af hjemmebanen i nedrykningsspillet. Derefter ligger Frem 2, Aars og Ringsted i den rækkefølge. Det bliver spændende om Korsør kan klare frisag, og holde sig over nedrykningsspillet!

 

Manglende kampe

Asaa og Aars kommer tilbage i kampen om 12 dage, og vil så følge normalt program. De skal så indhente nogle af de 4 missede kampe i løbet af December og Januar. Den 13. December møder Asaa Bristol, og den 9-10/1 spiller holdet så 2 kampe imod Kolding hold 1+2 om lørdagen, mens søndagen står på Korsør. Ligeledes så spiller Aars 4 kampe den 9-10/1, hvor de lørdag møder hhv. Korsør og Odense, og om søndagen møder Kolding 1+2. Så det bliver nogle travle uger for nordjyderne ovenpå nedlukningen.

 

Afslutning

Næste runde er den sidste inden jul, og derved sidste chance for at se SS-ligaens “tosser” i aktion i år 2020. Jeg er sikker på, at divisionens spillere, er klar til at levere god billard. God fornøjelse!

 

Med sportslige hilsener

Anders Henriksen

Kegleudvalget

 

Relaterede artikler

DM-ugen i Herning i uge 25

Rune Kampe

I dag er det Den Danske Billard Unions 90-års fødselsdag!

Rune Kampe

DDBU inviterer til afskedsreception for Hanne Rasmussen  

Rune Kampe