DDBU´s Turneringsudvalg har besluttet at gennemføre så mange turneringer som muligt. Vi ved godt, at nogle ikke ønsker at spille mere i denne sæson enten p.g.a. Coronaen eller fordi vi er kommet så langt hen på sommeren. De må så melde afbud, da vi ikke mener, det skal gå ud over dem, som gerne vil spille.
Vi har aflyst Tenax Cup og Søgaard Cup, da det ikke vil være muligt at gennemføre dem og alle vil få deres indskud tilbage. Præmiesummen fra 19/20 vil blive overført til den kommende sæson.
Vores individuelle turneringer vil blive presset meget sammen, så der vil forekomme sammenfald af turneringer, men det kan ikke undgås. Landsfinaler i alle vores klassemesterskaber aflyses.
I holdturneringerne fastfryses stillingen og alle puljer deles op i 2 nye puljer, hvor nr. 1-4 spiller om at blive puljevinder og nr. 5 og nedefter spiller placeringskampe. Alle de nye puljer spilles som et slutspil på 1 dag, alle mod alle, og nr. 1 og X antal 2´ere går videre til RF K.O.
Vi er fuldt ud klar over, at dette ikke er optimalt, men set i lyset af situationen får vi da lov til at spille sæsonen færdig i stedet for at aflyse den helt.
Alle individuelle klasser skal ændres og udsendes med ny dato.
Alle hold skal oprettes påny med dobbelt så mange puljer som det nuværende.
Dette vil tage tid, så I bedes have tålmodighed. Det forventes at være færdiggjort efter påske, og som sædvanligt vil klubberne få besked, når det hele er på plads
Der vil blive lagt nye datoplaner op i løbet af et par dage.