Kegler

DM I KEGLEBILLARD GENNEMFØRES I 2021 !!

Det er med stor glæde, at DDBU hermed meddeler, at DM i Keglebillard for Herrer og Kvinder gennemføres 15-17. januar 2021!

Gennemførelsen betinges af at regeringen ikke indfører et forsamlingsforbud på mindre end de nuværende 50 personer. Hvis dette sker vil DM`et automatisk blive endeligt aflyst. 

Spillestedet flyttes fra Aars BK til Asaa BK, idet sidstnævnte har nogle unikke muligheder, som gør at afviklingen kan foregå på en smidig og forsvarlig måde. 

Jeg vil hermed gerne takke Mikael Toft og Aars BK for det enorme arbejde klubben har udført de sidste par år henimod afviklingen af DM´et. At det ikke lykkes til sidst er jeg personligt meget ked af. Aars BK har naturligvis fortrinsret til at få tildelt det næstmulige DM. 

Også en stor tak til Asaa BK og formand Niels Jørgen Hansen for at overtage afviklingen af DM´et i disse usikre tider. 

Til sidst skal jeg sige tak til Kai H.Jensen for et formidabelt stykke diplomatisk arbejde med at få dette på plads. Og tak til alle spillere for Jeres tålmodighed og iver efter at komme til at spille årets vigtigste og største DM i dansk billard. 

Så krydser vi alle fingre for at det lykkes!😁

På DDBU´s vegne

Torsten Danielsson, Formand

Relaterede artikler

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

DDBU har fået nyt æresmedlem

Niels Hansen

Skal din klub være med i Danmarks Motions Uge?

Rune Kampe