Pool

2019 DM 9-ball klar med 40 deltagere.

Turneringen spilles på Danmarks største Poolhall, Sharks i Aarhus.
Midt i Centrum af Aarhus, på Telefontorvet, der forbinder de 3 gågade afsnit i Aarhus midtby, vil der i weekenden d. 26.-27. januar afholdes DM i disciplinen 9-ball.

Ikke nok med at turneringen er den største på dansk jord i flere år, så er niveauet højere end nogensinde. Danmark fik i juni måned 2018 en Europamester i pool for herrer, ved Bahram Lotfy, og Christoffer Lentz blev dobbelt europamester i U17 rækken, ud over disse to spillere har vi 3 bronzemedaljetagere fra U19, i Mickey Krause, Jeppe Thyde og Andreas Bønnelykke. Den regerende danske mester Kasper Kristoffersen, som har ikke mindre end 23 Danske Mesterskab titler på sit CV er selvfølgelig også til start, ligesom et antal tidligere danmarksmestre.

Turneringen spilles over to dage, efter turneringsformen “Dobbelt/Enkelt K.O.” Der spilles Enkelt K.O. fra .1/8-finalerne.
Race til 9 indtil enkelt Knock Out, herefter race til 11

Mødetid: Lørdag d. 26. januar 2019, inden kl. 10.00 skal man have meldt sin ankomst.
Kl. 10.00 slettes de spillere der ikke har registreret sig, og skemaet oprettes, med tidsplan.

Dresscode: A
Sorte sko med læder, eller kunstlæder, overdel.
Sorte strømper.
Mørke ”Dress Pants”, dvs. INGEN sorte jeans, sorte lærredsbukser.
Piger må desuden bruge kjole eller nederdel.
Polo eller skjorte (evt. med vest) med fastgjort logo.
Der gives IKKE dispensation på dagen. Heldigvis er der ikke langt til butikker med tøj og sko.

Tidsplanen er foreløbig:
Lørdag kl. 10.10: Åbning af stævnet ved DDBU’s Turnerinsadministrator
Lørdag kl. 10.15: Præsentation af Turneringsleder Simon Lyng, og gennemgang af reglerne.
Lørdag kl. 10.30: 8 kampe i første runde + 4 kampe fra vindersiden (spillere med w.o. i første runde)
Lørdag kl. 12.15: 12 kampe fra vindersiden
Lørdag kl. 14.00: 8 kampe fra tabersiden + 4 kampe fra vindersiden (WQ)
Lørdag kl. 15.45: 8 kampe fra tabersiden + 4 kampe fra vindersiden (WQ)
Lørdag kl. 17.30: 8 kampe fra tabersiden (LQ)
Lørdag kl. 20.00: Spisning (Tilmelding nødvendig: https://ddbu.nemtilmeld.dk/10/)

Søndag kl. 10.00: 1/8-finaler
Søndag kl. 12.00: 1/4-finaler
Søndag kl. 14.00: Semi-finaler
Søndag kl. 16.00: Finale
Søndag kl. 18.00: Præmieoverrækkelse

Relaterede artikler

DM-ugen – spilleplan pr. disciplin

Rune Kampe

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe

Adib Issa vinder AM 9-Ball

SOEREN