5-Kegler

DM i 5-Kegler løber af stablen i næste weekend

Vi glæder os til at se eliten dyste i nye DIF-skabte rammer under det højt profilerede event: ”DM-ugen”, hvor mange forbund, til stor glæde for de sportsglade, har valgt at samle deres danske mesterskaber. Den Danske Billard Union (DDBU) sender disciplinerne 5-Kegler og 9-Ball til arrangementet (sidstnævnte i separat opslag).

Det bliver en weekend, hvor indforståede ord som ”garuffaer”, systemer, dessinvalg, og ikke mindst sorte oplæg kommer til at florere heftigt i kommentatorboksen. Spillet 5-Kegler trækker mange tråde til det traditionsrige danske spil Skomar, der også har action, taktisk snilde og generelt gør sig godt på TV. De fleste danskere kender til spillet i en eller anden form fra barer, værtshuse og billardklubber.

5-Kegler er en gentleman-sport som man eksempelvis kender det fra Snooker, hvor barren for etik og påklædning er sat højt. Omvendt må der gerne være ”fest og farver” på sidelinjen blandt publikum, hvilket ofte ses i Italien eller Argentina, hvor spillet har sine hovedsæder – og netop dér, er det ikke unormalt med mange tilskuere og jubelstemning under mesterskaberne. Der er vi ikke helt nået til i Danmark, men til august afholder DDBU Europamesterskabet i 5-Kegler i samarbejde med det europæiske forbund på Værket i Randers. Netop af den grund, er der meget på spil ved weekendens DM i Ålborg, hvor der ikke kun spilles om hæder og ære, men også konkret om pladser ved sommerens EM.

Bredden er efterhånden massiv herhjemme, de 16 spillere som er kvalificerede til DM-finalen via ranglisten, kan alle slå hinanden på dagen. Dog er der er et par forhåndsfavoritter, som er værd at nævne:

Den forsvarende mester, Kasper Kristoffersen, må siges at være favorit efter at have haft en god sæson med flere tour sejre og finalepladser. 

Dernæst kommer den tidligere verdensmester i Biathlon, Erling Sjørup. Han er tilbage i den absolutte top, og indtager pt. andenpladsen på ranglisten – kun overgået af Kasper. 

René Hendriksen og Henrik Ryholt er i skrivende stund nummer 3 og 4 og har tilsammen flere titler og finalepladser fra sæsonens løb. 

Hvem der rammer topformen og løber med titlen i Ålborg – hvordan stemningen mærkes fra alle de andre sportsgrene og det hele i kombination – det og meget mere bliver spændende at følge… sæt kryds i kalenderen og kik forbi Aalborg Billard Klub og Gigantium

PROGRAM: FREDAG

Gigantium.

  • Kl. 11.00 Puljekamp
  • Kl. 13.00 Puljekamp
  • Kl. 15.00 Puljekamp
  • Kl. 17.00 Puljekamp

 ABK31.

  • Kl. 10.00 Puljekampe
  • Kl. 12.00 Puljekampe
  • Kl. 14.00 Puljekampe
  • Kl. 16.00 Puljekampe

PROGRAM: LØRDAG

Gigantium.

  • Kl.   9.30 Sidste kamp i puljen
  • Kl. 11.30 Sidste kamp i puljen
  • Kl. 13.30 Kvart 1
  • Kl. 15.30 Kvart 2

ABK 31.

  • Kl.   9.30 Sidste kamp i puljen
  • Kl. 11.30 Sidste kamp i puljen
  • Kl. 13.30 Kvart 3
  • Kl. 15.30 Kvart 4

PROGRAM: SØNDAG

Gigantium.

  • Kl. 10.00 Semifinale 1
  • Kl. 12.00 Semifinale 2
  • Kl. 14.00 Finale
  • Kl. 16.30 Medaljeoverrækkelse

PULJER & SEEDNING

Pulje 1 (Gigantium)

  1. Kasper Kristoffersen, Ikast (1)
  2. Johnni Pedersen, Ikast (8)
  3. Thomas Andersen, BK Amagerbro (9)
  4. Christian Sønderby, Horsens (16)

Pulje 2 (ABK31)

  1. Erling Sjørup, Ikast (2)
  2. Henrik Søndergaard, BK Sorana (7)
  3. Kim Henriksen, BK Højen (10)
  4. Oliver Pind, Sakskøbing (15)

Pulje 3 (ABK31)

  1. Rene Hendriksen, CC Brønshøj (3)
  2. Thomas Jæger, Sakskøbing (6)
  3. Rune Kampe, C.P.S.C (11)
  4. Lars Nielsen, Ikast (14)

Pulje 4 (ABK31)

  1. Henrik Ryholt, Fredensborg (4)
  2. Jonas Raagner, CC Brønshøj (5)
  3. Michael Sølberg, Næstved (12)
  4. Renè Andersen, BK Højen (13)
Resultaterne kan følges via nedenstående links:

Relaterede artikler

5-Kegler | Følg danskerne til VM og u22 VM

Rune Kampe

5-Kegler | Elite Tour 2 og Mesterrække Øst & Vest samt A-række Øst & Vest

Rune Kampe

5-Kegler | Elite Tour 1 og Mesterrække Øst & Vest samt A-række Øst & Vest

Rune Kampe