5-Kegler

5-Kegler: Erling Sjørup vinder tour 6

Landets 16 bedste 5-keglespillere var i weekenden samlet i det jyske, da Ikast BK var vært for Elite Tour 6.

Efter en skuffende periode med middelmådige resultater er Erling Sjørup atter tilbage i toppen af dansk 5-Kegler. Den tidligere verdensmester i Biathlon har i lang tid døjet med synet, hvilket i sagens natur har været demotiverende. Synet er i bedring efter nylig øjenoperation, så spilleglæden, lysten til at træne og niveauet er så småt vendt tilbage, fortæller Erling Sjørup, som til dagligt har rig mulighed for at træne på egne caramboleborde i hjemmet nær Silkeborg.

Storfavoritten, Kasper Kristoffersen, måtte denne gang tage til takke med andenpladsen. Lars Bager Nielsen og Kim Henriksen endte begge på tredjepladsen. René Hendriksen, Henrik Ryholt, Oliver Pind og Rune Kampe måtte alle se sig slået ud i kvartfinalerne.

Se finalekampen mellem Kasper Kristoffersen og Erling Sjørup her: 5 kegler | Elite Tour 6 Finale Erling Kasper| Bord 9 – YouTube 

Stævnefotograf, Michael Klok

Relaterede artikler

DM-ugen | spilleplan pr. disciplin og kronologisk rækkefølge

Rune Kampe

Flot dansk bronze ved junior-EM

Niels Hansen

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe