Snooker

Flot dansk indsats ved EM i Sarajevo

I en omfattende EM-turnering med 184 tilmeldte endte Daniel Kandi blandt de bedste 32 efter en solid indsats. Ingen var i tvivl om, at det var en velforberedt dansker, der mødte op til denne turnering og han udtrykte stor selvtillid efter nogle uger med adskillige maximum-breaks på træningsbordet -og et enkelt 167 ”Saudi Golden Break”, som i øvrigt kan nydes hér: https://www.youtube.com/watch?v=c0jewaSz9jI

Kandi lagde da også ud med 3 puljesejre uden at tabe en eneste frame, hvilket resulterede i en flot 2. seedning og dermed en oversidder ved knockout stadiet. Undervejs blev han desværre udsat for en flækket dup, en pludselig overraskende ændring i kampprogrammet og måske lidt for store udsving i materialets tilstand fra bord til bord. Alt i alt blev det en større og større opgave at komme videre i turneringen, især når modstanderen hed Craig Steadman, som er tidligere professionel. Steadman vandt også 1/16-finalen 4-1 og blev Kandi’s sidste modstander i årets EM.

Daniel Kandi fortjener stor ros for sin flotte indsats -både før og under denne turnering 👏 🇩🇰

Af Thomas Bøgeskov

Relaterede artikler

Nicklas Olsen er ny verdensmester i para-snooker!

Niels Hansen

VM i Para-snooker: Nicklas Olsen melder klar til kamp

Alex Persson

Tak for et godt årsmøde 2026!

Rune Kampe