Snooker

Dansk snookerbog får lektørudtalelse: “Fremragende bog”

Den danske snookerbog Alt om snooker af Per Micki Christensen har fået en lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter (DBC).

Lektørudtalelser gives kun til særligt udvalgte udgivelser og har betydning for, om bøger bliver indkøbt og udbredt på de danske biblioteker. Dermed øges tilgængeligheden for alle danske snookerinteresserede.

Alt om snooker udkom i november 2025 og er siden blevet optaget på 39 biblioteker landet over. I udtalelsen fremhæves bogen som en stærk og grundig introduktion til sporten for både spillere og fans. Blandt andet lyder det:

“Fremragende bog” “Letforståeligt og levende sprog” “En grundig indførsel i snookerens fascinerende verden” “Køb anbefales til hovedbibliotekerne”

Bogen gennemgår blandt andet snookerens historie, udstyr, teknik, taktik og de fysiske principper bag spillet. Med sine 396 sider er den blandt de mest omfattende snookerudgivelser i verden og den mest omfattende på dansk.

“Det betyder meget at få en så positiv vurdering. Der er lagt utroligt mange års hårdt arbejde i den, så det er en stor milepæl. Målet med bogen er at gøre flere klogere på snooker – og forhåbentlig også få flere til at interessere sig for sporten,” udtaler forfatteren Per Micki Christensen.

Bogen kan blandt andet købes på www.altomsnooker.dk, hvor der under hele VM i 2026 (6. april til 4. maj) gives 40 % rabat.

 

“Med bogen Alt om Snooker har Per Micki Christensen skabt et særdeles omfattende og dybdegående værk, som har stor betydning for dansk billard og snooker. Bogen er skrevet med stor indsigt, passion og respekt for spillet -og formidler alt fra snookersportens historie og udstyr til fysik, teknik og taktisk forståelse m.m. Den bidrager væsentligt til både forståelsen og opmærksomheden omkring sporten i Danmark og er et værdifuldt referenceværk for spillere, trænere, tilskuere og alle med interesse for snooker.”

-Den Danske Billard Union

Relaterede artikler

DM I 6-REDS 2026

Alex Persson

DDBU Mesterskab i teknik 2026

Niels Hansen

EM i Snooker 2026 – fuld fart over feltet på dag nr. 5!

Alex Persson