Pool

Kim Bing Sandhøj vinder årets sidste DPT Standard 9-Ball

Lørdag d. 16 oktober var 8 spillere samlet til DPT Standard i Randers Pool Club. Der var 3 spillere fra den arrangerende klub, 4 fra ABK 31 og en spiller fra Bristol Odense.

I pulje 1 var det Martin Brackenbury, Peter Sørensen, Yezir Baku og Helene Mikkelsen der skulle kæmpe om de 2 pladser videre. Her gjorde Martin Brackenbury rent bord, mens at Peter Sørensen tog sig af andenpladsen. Selvom der i sidste runde var scenarier der kunne have sendt Helene og Yezir videre. Yezir tog sig af 3.pladsen i puljen, imens Helene måtte tage til takke med 4. pladsen.

I pulje 2 hvor Søren Rydlund, Kim Sandhøj, Michael Bereleijs og Finn Neergaard, var der spænding i hver runde. Den første runde endte med en sejr på henholdsvis 6-4 til Søren over Finn og 6-5 til Kim over Michael. I kampen mellem de to første vindere trak Søren sig sejerigt ud med cifrene 6-3. Imens vandt Michael et drabeligt slag imod klubkammeraten Finn med 6-5. Alle spillere havde en god score af vundne sæt før sidste runde. Her vandt Kim med 6-0 over Finn, men på det andet bord måtte sidste vinder af DPT Standard, Søren Rydlund, se sig selv bagud med 5-3. En sejr for Michael ville sende ham videre da han i så fald ville havde vundet flere sæt end Kim. Mens at et 6-3 nederlag ville sende Søren ud. Det sidste blev tilfældet da Michael ryddede de sidste sæt og sikre en 6-3 sejr. Dette resultat betød samtidigt at Michael blev puljevinder, Kim blev nr. 2, Søren nr. 3 og Finn nr. 4.

Den første semifinale var imellem Martin Brackenbury og Kim Sandhøj. Spillerne fulgtes ad indtil stillingen 3-3, hvor Kim kunne udnytte flere situationer hvor han fik kontrol over bordet tidligt. Kampen endte 7-4 til Kim Sandhøj der bookede den første plads i semifinalen.

I den anden semifinale stod klubkammeraterne Michael Bereleijs og Peter Sørensen fra Randers Pool Club overfor hinanden. Efter de første 4 sæt blev delt nåede Peter op på en solid føring, men kunne ikke få lukket kampen. Det gjorde at Michael kunne øjne comebacket og kom op på stillingen 6-5. Der var nerver på i det 12. rack, og Peter kunne rydde de sidste baller for at vinde 7-5.

Finalen blev en del ensidig. Efter spillerne havde delt de første to racks, satte Kim Sandhøj turboen på og med flot spil kunne han sikre sig en 7-2 sejr.

På vegne af Randers Pool Club vil jeg sige tak for et hyggeligt stævne og glæder mig til at se jeg igen.

 

Ord og billede af: Søren Hartner Terp, Turneringsleder, Randers Pool Club

Relaterede artikler

DM-ugen – spilleplan pr. disciplin

Rune Kampe

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe

Adib Issa vinder AM 9-Ball

SOEREN