Pool

Joel Rosenfeldt vinder DPT Standard

Endnu engang var ABK31 værter for DDBUs DPT standard, og med 15 spillere til start var der lagt op til en god dag med masser af kampe på programmet!

Gruppespillet skulle vise sig at blive et godt mix af hurtigt afgjorte placeringer samt spænding lige til sidste frame –

Gruppe A var sammensat af et stærkt felt, bl.a. Lars Tolbod, Martin Larsen og Søren Nielsen, som vendte tilbage til turneringspool efter længere tids fravær, samt snookerspilleren Martin Søndergaard, der gennem dagen viste stærkt format, og slog hans første tre modstandere 5-2, 5-2 og 5-3. Hans fjerde modstander, Martin Larsen, skulle dog vise sig at give ham kamp til stregen. Martin S tog sejren, i en utrolig tæt dyst og kunne derfor snuppe 1. pladsen, og pladsen som 2. Bedste 1’er. Martin L. spillede solidt gennem dagen og leverede flere flotte pots. Martin L. Kunne selv afgøre, hvorvidt ham eller Lars skulle blive bedste 2’er, i kampen mod Søren. Martin L. tog sejren og dermed også 2. Pladsen.

I gruppe B var der ikke tvivl om første pladsen – Joel Rosenfeldt rensede igennem, og tog i tre ud af fire kampe en 5-0 sejr og eneste modstander der kunne tage sæt fra ham i gruppen, var Rune Mosbæk. Joel endte derfor som bedste 1’er. Hvem der skulle blive nummer to var der spænding om til sidste kamp i gruppen mellem Niels Pedersen og Christian Choi, da både Christian Choi, Niels Pedersen og Rune Mosbæk kunne gå videre. Kampen endte dog til Niels’ fordel, og han tog derfor 2. pladsen.

I gruppe C, var der større spænding mellem 1 og 2. Pladsen, grundet en stærk gruppesammensætning, hvor flere spillere slog hinanden på kryds og tværs. Kim Sandhøj viste fra dagens start, stærkt spil og tog sejren i hans første to kampe, men tabte 3. kamp til Stanislav Stanev. Dette åbnede op for spændingen, da fire spillere lå med 4 point inden sidste spillerunde. Kar Shing Cheng startede dagen ud med at tabe til Kim, og vandt dernæst resten af hans kampe, hvilket sendte ham i kvarten. Bjarke Larsen havde indtil sidste kamp i gruppen, mulighed for at gå videre, hvis han vandt over Kim. Her trak Kim det længste strå og tog sidste plads videre, som tredjebedste 1’er. Selvom det ikke blev til en sejr i gruppen, skal der gives stor anerkendelse til Michael Moesgaard, der deltog i sin første DDBU turnering – Han pressede flere af spillerne til det sidste, bl.a. i kampen mod Kim og Bjarke, hvor han var tæt på at tage sejren! Det var ikke en nem gruppe, så der skal gives et kæmpe klap på skulderen.

Eftersom Joel og Martin blev de to bedste 1’er, fik de WO, og der blev foretaget en lodtrækning om, hvem der skulle møde Kim. Martin Larsen fik æren, og Kim tog sejren. Kampen mellem Niels og Kar Shing startede ud til Niels fordel, da han hurtigt kom foran, på rigtig flot spil. Kar Shing steppede dog op og tog sidste plads i semifinalen.

Semifinalerne mellem hhv. Joel og Kim & Martin og Kar Shing blev til to gode spændingsfyldte kampe! Martin så ud til at slutte Kar Shings aften, men Kar Shing ville det anderledes og holdte hovedet koldt, og tog skalpen i en meget tæt 6-5 sejr. Kim kom hurtigt foran, og det så ud til, at Joels gode stime var ved at blive brudt. Joel fik dog vendt kampen, og endte med at vinde 6-4.

Joel tog finalesejren 6-4 over Kar Shing, og kan lade sig hylde som vinder af DPT Standard 2020. Stort tillykke med sejren og tak for en god dag til alle spillerne.

/Helene Mikkelsen

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen