Pool

Jakob Lund Andersen tager guld igen

I lørdags dannede Randers Pool Club rammerne om Mesterrække Mesterskabet i 14.1 hvor 12 deltagere stillede til start. Det var et stærkt felt til turneringen med den regerende danske mester i netop 14.1 Gert Laursen samt bronzevinderen fra DM Rene Bak blandt de 12 deltagere.  3 af de 4 medaljetagere fra AM 14.1 var også med, så det var spændende at følge om de også kunne gøre sig gældende i mesterrækken.

Første runden bød på et par tætte kampe og et par overbevisende sejre, dog uden de store overraskelser, hvor især Jakob Lund Andersen imponerede. Simon Jungs sejr over Søren Rydlund gav ham fornøjelse af at byde Gert Laursen op til dans og efter en rigtig god start fra Simon, der netop har gjort lidt af en comeback i denne sæson, lykkedes det ham at holde Gert på afstand og snuppe sejren med cifrene 80-39. Det var dagens første men ikke sidste bemærkelsesværdigt resultat. Martin Brackenbury, Rene Bak og Jakob Lund Andersen vandt også deres kampe i vinderkval og sikrede sig pladser i kvartfinalen.

I taberkval skulle Gert Laursen forsøge at komme tilbage på sporet med Kim Sandhøj. Kim kom flyvende fra start og det så længe ud til at det blot var en formalitet for The Silver Fox at få lukket kampen og sikre sig en kvartfinale plads. Gert var dog ikke helt klar til at give op og fik kæmpede sig tilbage og første 77-78 og var ved bordet. I et forsøg på at sikre sig oplæg til den sidste bal, pressede han potforsøget lidt for meget og ballen blev hængende over hullet. Kim kom til bordet, holdt hovedet koldt og pottede de sidste 3 baller for at tage sejren. Søren Terp, Nikolaj Svendsen og Adib Issa var de andre vindere i taberkval kampene og kvartfinalekampene så således ud:

Simon Jung – Nikolaj Svendsen
Jakob Lund Andersen – Adib Issa
Rene Bak – Kim Sandhøj
Martin Brackenbury – Søren Terp

Første mand i semifinalen var Jakob Lund Andersen, som ikke gav Adib Issa alt for mange chancer for at komme ind i kampen og kørte en 100-31 i hus. Martin Brackenbury gjorde også forholdsvis kort proces i kampen mod Søren Terp med en 100-35 sejr. Tættere skulle det vise sig at være i de to sidste kampe. Kampen mellem Nikolaj Svendsen og klubkammerat Simon Jung bølgede lidt frem og tilbage, men det virkede som om at Nikolaj var i kontrol i store dele af kampen og sikrede sig en medalje med en 100-77 resultat. DM-bronze vinderen Rene Bak havde lidt svært ved at finde topformen i starten

af kampen mod Kim Sandhøj, men en serie på 31 bragte ham tilbage i kampen og det virkede som om at han havde fået lidt momentum og tro på tingene. Et brændt spredebal fra Kim som, til trods for en god spredning på ballerne, ikke gav Bak mulighed for at spille et offensivt stød blev afgørende for kampen og Kim kunne køre kampen hjem 100-72

Efter sejre over DM-guld og bronzevinderne, skulle Kim så møde Martin Brackenbury i semifinalen. Her fik ikke Kim ikke mange chancer da Martin spillede en rigtig stabil kamp med serie på 36 efterfulgt af 37 for at holde Kim fra bordet i længere perioder. Martin vandt kampen 100-25 og var dermed finaleklar. Kampen mellem Jakob Lund Andersen og Nikolaj Svendsen var der lidt mere spænding i. Nikolaj kæmpede bravt, selvom han havde lidt problemer med det ene øje grundet en nylig øjeninfektion, dog kunne han ikke holde Jakob Lund Andersen fra fadet. Jakobs snooker baggrund gør, at han er rigtig skarp til at potte baller på et poolbord og han brænder sjældent åbne baller. Hans træfsikkerhed sikrede ham også sejren i semifinalen og han tog kampen 100-61.

Der var dermed lagt op til en spændende finale mellem Martin Brackenbury og Jakob Lund Andersen. Jakob kom godt fra start og tog en tidlig føring, og det skulle vise sig at den føring ville holde hele vejen igennem. Jakob viste meget stabilt spil og lavede mange små serier som stille og rolig bragte ham tættere på målstregen. Desværre for Martin, havde bare en af de kampe, hvor intet rigtig ville lykkedes for ham, uanset hvor meget han forsøgte. Med slutresultatet på 100-27, kunne Jakob Lund Andersen kalde sig straight pool mester i både A-rækken og mesterrækken – en imponerende præstation og det bliver spændende at følge hans udvikling de kommende måneder.

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen