Pool

Bahram Lotfy vinder DPT i Herlev

Årets første afdeling af Dansk Pool Tour var på forhånd forventet at skulle afgøres blandt forhåndsfavoritterne. Disciplinen Straight Pool er ikke en disciplin hvor de største overraskelser forekommer.
13 spillere var inddelt i tre puljer, hvor de to bedste gik videre. Puljevinderne var ikke overraskende de tre topseedede, Mickey Krause, Bahram Lotfy og Alan Conway. Det var lidt tættere om 2. pladsen i puljerne, især i den ene pulje, hvor alle 5 havde begrundede forventninger om at kunne gå videre. Det blev Rene Bak der tog pladsen, i de andre puljer var det de to U19 landsholdsspillere Christoffer Lentz og Andreas Steen Bønnelykke der gik videre, de to skulle også mødes i kvartfinalen, og her var det den regerende danske mester, Christoffer Lentz der vandt i sikker stil. I kampen mellem Rene Bak og Alan Conway, var det sidstnævnte der tog sejren, efter at Rene havde været godt med, men ca halvvejs mistede pusten.
Bahram Lotfy og Mickey Krause var ret overbevisende i deres semifinaler, og deres modstandere nåede begge to ca halvdelen af distancen.
Finalen blev lidt et antiklimaks på en dag hvor der havde været vist rigtigt godt spil fra begge finalister, men til sidst lavede Mickey et par fejl, som jeg ikke har set ham lave længe, og Bahram formåede at holde et højt niveau, og især hans evne til at potte de svære baller viste sig at være afgørende, og sejren på 100-3 var aldrig i fare.

Resultater: https://cuescore.com/tournament/2019+-+Dansk+Pool+Tour+-+Herlev/2639872

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen