Nyheder Snooker

Turen går til Malta – EM i Snooker 2023

EM 2023 – otte danske spillere skal i aktion

Det er den tid på året. Altså ikke jul, bevars – der er selvfølgelig tale om EM i Snooker, som mellem 6.-18. marts bliver spillet på Dolmen Hotel på Malta. I alt otte danske spillere drager afsted for at deltage i de tre turneringer der spilles. 

De danske spillere tæller Daniel Kandi, som er efterfulgt af William Bjerregaard, Martin Søndergaard, Per Micki Christensen, Nicklas Olsen, Malthe Dahlberg, Alfred Melbye og Alex Persson, der alle skal ned og dyste mod nogle af de bedste spillere internationalt.

 

U16 og U18 kickstarter det hele

Der lægges ud med U16 og U18, hvor 16-årige Malthe Dahlberg 13-årige Alfred Melbye skal dyste mod nogle af de bedste up and coming spillere fra hele europa. Malthe Dahlberg vandt sin første Grand Prix-turnering som bare 15-årig, og har siden da plantet fødderne solidt i toppen af ranglisten, hvor han lige nu er at finde som nummer fire. Alfred Melbye har sin første turneringssejr til gode, men med sig i bagagen har han dog fine resultater der bla. tæller en semifinale i en DTC og en kvartfinale i selvsamme Grand Prix, som Malthe vandt. Tilsammen har de erfaringer fra 60 turneringer, syv spillede sæsoner, tre EM’er og tusindvis af timer ved et snookerbord. De to spillere skal i ilden mellem 6.-9. marts, hvor turneringen spilles. 

 

En dommer og to U21 DM-vindere støder til

I U21 støder yderligere tre spillere til – William Bjerregaard, Nicklas Olsen og Alex Persson. Sammen med Malthe og Alfred skal de dyste mod nogle af verdens bedste ungdomsspillere. William vandt DM i Snooker i sin første sæson som spiller, hvilket i sig selv er en kæmpe bedrift. præsterede under U21 DM i 2022 at lave det første 100-break i en U21-turnering. Breaket lød på 113, hvilket kan slå selv Nicklas Olsen ud af sit gode skind, der selv har været U21 Danmarksmester og også været i en del kvart- og semifinaler på den danske tour efterhånden. Alex, han har vundet fem bronzemedaljer ved U21 DM, været til EM som dommer to gange og selv spillet fire gange. Dermed er det nogle erfarne unge indenfor feltet der deltager, og vi er sikre på, at de nok skal gøre alt hvad de kan for at slå deres hidtil bedste resultater. Turneringen spilles mellem 9.-12. marts.

 

De sidste fem

Den sidste turnering der afvikles er Mens. Her leder Daniel Kandi holdet, der også består af  Søndergaard, Per Micki Christensen, William Bjerregaard og Nicklas Olsen. Blandt de fem spillere finder vi tre DM-vindere. Daniel Kandi lavede i 2018 147 på vejen til sin sejr, Martin Søndergaard vandt i 2017 og William Bjerregaard vandt i 2021. Per Micki Christensen var finalist ved Dm i 2020 og vandt DM 6-reds i 2018, og Nicklas Olsen vandt U21-DM i 2019.

Tilsammen høste de 34 års erfaring som turneringsspillere, erfaring fra 304 turneringer herhjemme, og også en del internationale turneringer efterhånden. Dermed er det ikke nogle helt uerfarne herre, der skal dyste mod resten af europas elite. Hvis de mellem 12. og 18. marts, hvor turneringen spilles, gør brug af deres A-game, så skal det nok gå godt.

Relaterede artikler

Charlotte Sørensen er verdensmester: ‘Det er ikke til at fatte’

Niels Hansen

Beretning fra de nordiske mesterskaber i snooker, 3-bande carambole og pool – Christopher Vejlager ny nordisk mester i snooker

Rune Kampe

DDBU har fået nyt æresmedlem

Niels Hansen