Nyheder

Tak for i år – Og en særlig tak til Jakob Lyng!

Sikke et hæsblæsende 2021 – What a year! 🙂

Hermed følger et lille tilbageblik på året der er gået for vores poolspillere, både indenlands og udenlands

Indenlands startede året ud med nedlukning – Let’s face it – det var en sløj start, hvor første turnering i hjemlige forhold var MM 10-Ball i juni måned, som Gert Laursen tog sejren i! Herefter fulgte 9-Ball AM som Rune Mosbæk tog guldet i. Og slutteligt vandt Janick Navne guld i 9-Ball MM, og sommerferien stod for døren. 

Efter sommerferien stod 2019/2020-sæsonens sidste DM 9-Ball for døren. Her vandt Christoffer Lentz guld og 14 dage efter var der igen DM i Straight, som Andreas Madsen tog guld i. I september fortsatte straight kampene ned gennem de øvrige rækker, hvor Nikolaj Sonne Svendsen tog sig af guld til AM, og MM blev rykket til foråret. Herefter fulgte DM 9-Ball for kvinder, som undertegnede tog guld i. DM 10-Ball fandt også en vinder og minsandten om ikke Andreas Madsen skulle tage hans 2. DM guld i sæsonen. Også Nikolaj Sonne Svendsen formåede at tage 2 guldmedaljer i efteråret med hans 2. AM-sejr i 8-Ball. I samme disciplin, i rækken over AM, MM, tog Martin Brackenbury guldet med hjem. Årets sidste DM, DM 8-Ball, tog den hjemvendte Mickey Krause sig af. 

Udenlands har Danmark, til trods for Covid-19, haft et meget stærkt år. Det startede ud med en udtagelse af Mickey Krause og Bahram Lotfy til World Cup of Pool, hvor de to spillere tog en 5. plads, som det bedste danske resultat nogensinde, i den turnering. Efterfølgende tog Bahram en flot 17. plads til VM i 9-Ball mens Mickey fik en 65. plads. 

Gennem året har flere danske elitespillere taget turen til Euro Touren og Mickey tog højeste placering i år, med en samlet 9. plads i Antalya og Andreas fik en 17. plads i Slovenien! Super flot gået! Mickey ligger i øvrigt samlet nr. 25 i på den europæiske rangliste.

Det største resultat i år har dog uden tvivl været EM sølvet for hold til EM i Antalya, hvor det danske hold, som bestod af Andreas Madsen, Mickey Krause, Christoffer Lentz og Jeppe Thyde, slog nogle af de bedste nationer i Europa, men måtte til sidst se det gode spil slippe op mod Rusland, der tog den samlede sejr. Til trods for sølv, var det en meget stor dansk præstation. 

 

Nu står julen og nytåret for døren og jeg vil ønske dig og dine kære en rigtig god jul og godt nytår. Forhåbentligt skal i nyde lidt ferie, inden et nyt år står for døren. Tusind tak til alle der stillede op i år og jeg håber vi ser endnu flere til næste år! Hvis flere klubber, som endnu ikke er en del af DDBU, ønsker at tilmelde sig, så tøv ikke med at tage fat i mig. Det gælder også for nye spillere, der er lidt usikre på, hvilken vej de skal gå. 

 

Som en allersidste og meget særlig ting, vil jeg rette en stor tak til Jakob Lyng. Jakob Lyng havde i dette efterår 30 års jubilæum som poolspiller, og på trods af hans lange poolspillende karriere, er det ikke kun det takken skal lyde på. Jakob, du har holdt sammen på dansk pool over de sidste par årtier, og kun guderne ved, hvor det var endt, hvis ikke du stod som formand og turneringsansvarlig. Jeg har ikke været med dig hele vejen siden start 90’erne, men jeg har både hørt og set med egne øjne, hvad du har gjort for dansk pool. Dit pool-vid er enormt og hvis jeg blot kan udfylde en lille my af det du gennem tiden har udrettet, så er vi godt på vej. 

Dansk Pool står overfor nye spændende veje og Jakob har valgt at takke af som turneringsadministrator. Det har DDBU naturligvis valgt at respektere og igen vil jeg sige dig tak for din hjælp i forbindelse med turneringerne. 

Så Jakob, tak for denne gang! Jeg håber, at du igen finder interesse i at spille på de lyseblå klæder! Du skal være så hjerteligt velkommen!

Søren Rydlund efterfølger Jakob, og skal fremover opdatere ranglisterne og sammensætte turneringerne på Cuescore og bliver derfor nyt medlem af udvalget også.

Tak for i år, alle sammen! Vi ses til næste år. 

Julehilsener, 

Helene Krogsgaard Mikkelsen

Næste turneringer; 

AM 10-Ball – ABK31 

DPT Elite – Herlev

MM 10-Ball – Bristol Odense

Relaterede artikler

Lukas og Daniel kæmper for medaljer til Danmark

Niels Hansen

Dion Nelin uhyggelig tæt på sensationen ved EM

Niels Hansen

Kom til åbent hus i Haderslev Billard Klub

Rune Kampe