Nyheder

Rekorder falder på stribe

Gamle rekorder burde stå for fald jævnligt, men det er ingenlunde tilfældet i vores forbund. De ældste rekorder går helt tilbage til 1986 – mange er sat i 1988 og op gennem halvfemserne står mange rekorder uberørte.
Dog sker der noget her i efteråret 2013!
I Kegler Klasse A forbedrede Henrik Wiendahl fra Vejby den gamle rekord i starten af sæsonen – men den blev hurtigt slået. Brian U. Jensen fra Ølstykke har overtaget værdigheden ved at forbedre rekorden på 85,71 til 92,30 i begyndelsen af sæsonen. Med  en samlet score på 1200 i 13 indgange var den nye danske rekord i hus.
Kaj Jensen fra Korsør BC er kommet med i det fine selskab i 800 klubben ved at lukke kampen i én indgang til netop 800 p.
Bristol – de danske holdmestre fra de sidste 2 år har den 23. november i en kamp i JBM-Ligaen opnået de maximale 3200 p. i kun 11 indgange i alt af de 4 spillere. Den nye rekord er på 290,91.
Endelig har Rene Poulsen fra Randers sat ny dansk rekord i 1-Bande klasse A i anden runde med et gennemsnit på 3,21.

Relaterede artikler

Den Danske Billard Union har mistet en stor personlighed

Rune Kampe

DDBU løfter sløret for Skomar Champ 2023!

Rune Kampe

Nyt udvalg for Carambolesporten

Rune Kampe