Information Skomar

SKOMAR CHAMP FINALEN D.27.28. DECEMBER I AMAGERHALLEN MED 2 X 5 TIMERS LIVE TRANSMISSION PÅ TV-2 SPORT!

Efter aflysninger i både 2020 og 2021 på grund af Corona nedlukning, er det med stor glæde, at vi nu kan meddele, at vi gennemfører finalen som planlagt d.27-28. december i år – altså 3. og 4. Juledag.

Finalen finder sted her: Amagerhallen  (I stueetagen i Basketballhallen, hvor der bygges en billardarena med plads til ca.300 tilskuere)

Løjtegårdsvej 62-64
2770 Kastrup

DDBU´s medarrangør Amager Billard Klub har til huse i Amagerhallen på 1.sal. Klubbens medlemmer vil forestå en række af de praktiske arbejdsopgaver omkring afviklingen af Skomar Champ – sammen med DDBU´s bestyrelse og personale. Klubben råder over 5 x 1/1 match Keglebillardborde, 2 x 1/1 match Caramboleborde og 1 x 9″ Poolbord. Under Skomar Champ finalen vil der være åbent hus i klubben.  

TV-2 Sport sender direkte begge dage fra kl. 18-23 og møder op med det helt store set up med 9 kameraer, som løfter eventet op i klassen af topsportsgrene med fantastiske tekniske features og spektakulære visualiseringer for seerne hjemme i stuerne. Vi – billardmiljøet – skal sørge for stemningen, som skal være a la de store festlige Dart-turneringer på TV 3. Så sørg endelig for at familie, venner, arbejdskolleger m.v. møder op og er med til at gøre dagene til en Skomár fest af de helt store.

DDBU´s hovedsponsor Søren Søgaard A/S stiller et af deres fantastiske ½ match Keglebillardborde med 50 mm skifer og varme op til formålet. Tusind tak for det!

Flere detaljer omkring lodtrækning, spilletider og andre praktiske informationer følger senere.

Alle I finalister vil få en spillerkontrakt tilsendt, som skal underskrives før eventen for at være spilleberettiget.

Lad os sammen gøre dette event til årets billardbrag og gerne så godt, at TV-2 Sport er friske med meget mere billardsport på TV i årene fremover.

Fra DDBU´s side glæder vi os til at se Skomar´af den ypperste slags og at vise Danmark vores dejlige og elskede sport.

 

Relaterede artikler

Tilmelding til Nordisk Mesterskab i 3-Bande Carambole

Rune Kampe

Kom til åbent hus i Haderslev Billard Klub

Rune Kampe

DM-ugen | spilleplan pr. disciplin og kronologisk rækkefølge

Rune Kampe