Årets Spiller, Nicklas Olsen, er klar til endnu en stor international opgave. Sidste efterår vandt han EM-guld i Albanien, da han for første gang deltog i en Para-turnering under WDBS. Nu gælder det Para-VM i Thailand, hvor Nicklas i de kommende dage deltager i World Disability Championship.
Forventningerne til Nicklas er store, og han spås at kunne blande sig i kampen om medaljerne! Men først og fremmest handler det dog om den sportslige oplevelse og om at fortsætte den imponerende og flotte udvikling, han har vist gennem den seneste tid.
Det er heller ikke længe siden, at Nicklas spillede sig frem til semifinalen ved DM i Snooker i Aarhus, hvor han også sikrede sig sin første medalje ved det ordinære Danmarksmesterskab. Det understreger kun, at Nicklas synes at være i en ret så god form!
Nicklas spiller i gruppe 6A/8 og skal i gruppespillet spille fem kampe mod modstandere fra Irland, Indien og Belgien. Du kan følge deres gruppe på denne side: Group 6A/8
Hans program for de næste dage ser ud således:
17/6 kl. 07:
Pravinkumar Ramkumar VS Nicklas Olsen 
18/6 kl. 05:
Kristof De Bruyn VS Nicklas Olsen 
18/6 kl. 13:
Nicklas Olsen VS Jack Ryan 
19/6 kl. 05:
Shea Fell VS Nicklas Olsen 
19/6 kl. 11:
Francis Coyle VS Nicklas Olsen 
Bag Nicklas’ deltagelse ligger der et stort arbejde fra mange menneske, som har på hver deres måde har bidraget med både tid, støtte og engagement for at gøre turen mulig. Der skal lyde en stor tak til Dimitar Dimitrov, Alex Persson og Thomas Bøgeskov fra Dansk Snooker, og også en tak til bestyrelsen i Lavia København, som sammen med Kitti Olsen har været med til at stable turen på benene.
Sammen med den uundværlige støtte fra Parasport Danmark, DDBU og Lavia København (som er den klub, Nicklas spiller i til daglig) har de gjort det muligt for Nicklas at deltage ved Para-VM. Der skal også lyde en stor tak til alle dem, der via indsamlingen har støttet Nicklas og Kittis tur til Thailand.
Vi ønsker Nicklas alt det bedste,
Sportslige lykkeønskninger fra hele DDBU
