3-Bande 5-Kegler Nyheder

Danmark klar til EM i Antalya!

Af Rune kampe

Fra den 7. til den 15. marts 2026 samles Europas bedste spillere i carambole-disciplinerne og 5-Kegler i Antalya, Tyrkiet, når CEB European All-in-One Championships løber af stablen.

Turneringen finder sted på Royal Seginus Hotel og arrangeres af Confédération Européenne de Billard (CEB) i samarbejde med det tyrkiske billardforbund (TBF).

Omkring 400 spillere fra 20 nationer forventes at deltage i kampen om 13 europæiske mesterskabstitler. Over ni intense dage vil publikum kunne opleve billard på absolut topniveau med nogle af kontinentets stærkeste spillere.

Den danske delegation består i år af omkring 30 personer, herunder både ledere, spillere og supportere. For nogle vil dagene byde på vigtige møder og networking med fokus på sportens fremtidige udvikling. For de fleste – nemlig spillerne – handler det om at være en del af fællesskabet og derfra præstere så godt som muligt ved bordene.

For tre år siden havde Danmark stor succes ved mesterskaberne, som også blev afholdt i Antalya, hvor et stærkt sammenhold var medvirkende til en flot medaljehøst. Forhåbningen er, at den gode holdånd igen kan være med til at skabe gode resultater.

Sekretariatet ønsker alle et rigtig godt EM og held og lykke i kampen om de 13 mesterskaber.

Alle kampe kan følges via live-streaming på Kozoom, mens detaljerede tidsplaner, resultater og yderligere information vil være tilgængelige på CEB’s hjemmeside og sociale mediekanaler.

Billede: Venue fra 2023, hvor mesterskabet sidst blev afholdt i Antalya

Relaterede artikler

EM i Snooker 2026 – fuld fart over feltet på dag nr. 5!

Alex Persson

EM i Snooker 2026 – en hæsblæsende dag to, og nu dag tre!

Alex Persson

EM i Snooker 2026 – afslutter dag nr. 1 med manér – nu gælder det dag nr. 2!

Alex Persson