Nyheder

Billardens Uge 2025

Har jeres klub brug for at promovere jer lidt i forhold til nye interesserede personer mellem 30 og 70 år eller yngre nye medlemmer?

Den Danske Billard Union afholder i september 2025 Billardens Uge, som bl.a. skal henvende sig til de kvinder og mænd, som ikke er idrætsaktive, måske er alene, har svært ved at komme i gang med en aktivitet eller bare er ensomme og mangler et godt tilbud, som vi kan give dem.

Kort sagt vil vi med dette initiativ forsøge at give billardsporten en endnu bedre “Social Profil”.

DDBU vil i Uge 36 –  i perioden 1. – 7. september 2025 – forsøge at få så mange af vores billardklubber rundt om i hele landet til at åbne for nye interesserede.

I må som lokal arrangør selv bestemme, om I vil åbne en eller flere dage, og om det skal være formiddag, eftermiddag eller aften. Eller måske både formiddag og aften – samme dag.

DDBU håber, klubberne kan finde frivillige, som vil hjælpe til, så klubben kan være åben flere dage i den nævnte uge.

Det vigtigste i projektet er, at vi får mulighed for at give de interesserede størst mulig chance for at besøge jeres klub på tidspunkter, hvor de har mulighed for det.

I gruppen 30 – 70 årige kan der være både personer, som er i arbejde, og personer, som ikke arbejder. Det er derfor vigtigt, at de kan komme enten formiddag, eftermiddag eller aften.

Vi håber, I vil være med i dette projekt.

Klik på dette link for at tilmelde din klub. Det er helt gratis, og der er tilskud til arrangementet.

Relaterede artikler

Tilmelding til S.V.S VÆRKTØJ SKOMAR CHAMP – THE OPEN i Vejle

Rune Kampe

Herning spiller venskabsbillard… på Færøerne!

Niels Hansen

Tilmeldingen til DrinxSjøbeck Masters åbner snart – og det bliver STORT!

Rune Kampe