Pool

Gert Laursen vinder MM 10-ball

Eftersom sæson 2020/2021 mere og mere så ud til at være tvungen afsluttet, gjorde genåbningen i starten af maj måned det muligt at afvikle flere landsmesterskaber, herunder M-rækken i 10-ball. 8 spillere stillede lørdag til start i Osted Billard Klub, som venligst stillede deres lokaler til rådighed i 11. time – Der skal her lyde et stort tak til Flemming og Marcus for at afhjælpe det pludselige lokaleproblem!

Der var efter 1. runde udsigt til flere tætte kampe, hvilke vinderkvalifikationsrunden var vidne om – Her trak René Bak sig sejrrigt ud af mødet med Per Ingebrigtsen 7-6, men især den anden kamp mellem den nykårede mester Gert Laursen og Søren Terp skulle vise sig at blive en tæt kamp, i det Søren var bagud 6-1, men fik vendt kampen til slutresultatet 7-6 til Søren. Derfor skulle både Per og Gert en tur i taberkvalen på jagt efter semifinalepladsen, hvor Søren Rydlund og Christian Pless ventede. Gert trak i den ene kamp det længste strå og ekspederede Christian Pless ud 7-0. I kampen mellem Søren R og Per så det først ud til, at Per skulle trække sig sejrrigt ud, med en større føring, dog ville Søren det anderledes og pressede Per til det yderste, men en brændt ball på 6-6 kostede Søren sejren og Per trak semifinalepladsen.

Semifinalen blev således mellem René og Gert i første kamp og Per og Søren i anden kamp. Gert vandt semifinalen 7-3 og kampen mellem Søren T og Per så længe ud til at have Per som vinder, men igen ville Søren det anderledes og lavede et comeback og vandt 7-5.

Finalen stod derfor mellem Gert og Søren T, hvor Gert tog revanche fra deres opgør tidligere på dagen og vandt med de overbevisende cifre 7-1. DDBU ønsker Gert stort tillykke med guldet, og der skal også lyde et stort tillykke til Søren med sølvet samt Per og René med bronzen.

Kommende turneringer:

Randers Pool Club er vært for de to kommende turneringer, 9-ball i både A- og M-rækken. Se nedenstående link for tilmelding;

AM 9-ball – Randers Pool Club (Cuescore)

Tilmelding AM 9-ball (Nemtilmeld)

MM 9-ball – Randers Pool Club (Cuescore)

Tilmelding MM 9-ball (Nemtilmeld)

Relaterede artikler

Janick Navne vinder MM 9-ball

Årsmøde i Den Danske Billard Union 2021

Rune Kampe

DM 9-ball og DM Straight Pool tilmelding er åben

Jakob Lyng