Information

Tilladelse til eliteaktiviteter i København

Professionel idræt på seniorniveau er undtaget fra særlige restriktioner og kan derfor fortsat træne – også indendørs. Kultur- og fritidsforvaltningen i København beder relevante professionelle eliteatleter om at melde ind, hvis indendørs faciliteter skal benyttes.

Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer til træning og kampe. Eliteidræt defineres som alle DIF forbunds øverste nationale ligaer, konkurrenceniveau eller tilsvarende for senior damer og herrer. Og det gælder kun for DIF-anerkendte idrætsgrene. Derudover er følgende rækker omfattet:

  • Alle atleter/hold, der konkurrerer på højt internationalt niveau (deltagelse ved senior EM, VM, OL eller WorldCup stævner eller tilsvarende).
  • Alle DIF forbunds seniorlandshold, damer og herrer
  • Alle Team Danmark indplacerede atleter
  • Atleter, som figurer på en OL/PL bruttoliste
  • De faciliteter, som benyttes, er også undtaget fra forsamlingsforbuddet før, under og efter aktiviteten.
  • Ved Danske mesterskaber uden formelle kvalifikationskrav for deltagelse, anbefaler DIF, at det enkelte forbund indfører kvalifikationskrav, så kun atleter fra det absolutte øverste nationale niveau deltager. Ved tvivlsspørgsmål kontakt evt. dit forbund.

Udover ovenstående er følgende rækker også omfattet af bekendtgørelsen: 1. division herre- og damefodbold, 2. division herrefodbold og 1. division herre- og damehåndbold.

Faciliteter, som benyttes til eliteaktiviteter, er undtaget forsamlingsforbuddet før, under og efter aktiviteten.

Dog er tilskuere kun tilladt ved udendørs eliteaktiviteter i bl.a. København, der er en af de kommuner, der er omfattet af særlige restriktioner frem til foreløbig 3. januar 2021.

Meld træning ind
Har I planlagt træning for atleter, der er omfattet af undtagelsen for professionel idræt, så meld ind til sekretariatsmedarbejder Rune Kampe, som formidler træningen.

Kultur – og fritidsforvaltningen koordinerer herefter eliteaktiviteterne og giver foreningerne besked om hvilke faciliteter, der kan benyttes.

Relaterede artikler

Nyhedsbrev november 2024

Niels Hansen

SKOMAR CHAMP 2024 | Årets største skomarevent 3.0

Rune Kampe

Hvem skal være Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2024?

Rune Kampe