Nyheder

EM i Brandenburg er slut

Igen blev resultatet en enlig bronzemedalje og igen blev det en af de unge talenter der hentede den hjem.
Ved sidste EM var det Sebastian Skøtt der tog en medalje hvor Jonas Threms blev slået knebent i kvartfinalen.
Denne gang byttede de til det omvendte. Sebastian kom ikke videre til kvartfinalen hvorimod Jonas både gik videre og var i semifinalen utroligt tæt på en finaleplads.
Jonas tabte 3-2 i sæt efter en føring på 2-1 og et komfortabelt forspring i 4 sæt. Desværre svigtede koncentrationen et par gange og med den standard og rutine de italienske spillere har så bliver det straffet umiddelbart.
Men ingen tvivl om at vi har 2 unge spillere vi skal gøre noget ud af i de kommende år.
I 3-Bande Carambole individuelt deltog Thomas Andersen og Brian Knudsen. TA tabte i 2 meget tætte kampe medens BK gik videre i sin pulje. Her mødte BK en Roland Forthomme fra Belgien i storform. BK kom bagud med 21-3 i 3 indgange og den føring var ikke til at hente.
I 3-Bande Carambole for 2-mandshold havde vi Tonny Carlsen og Brian Zola Hansen i spil. Den første kamp mod Italien blev overstået som forventet med en sikker sejr til det danske hold som herefter skulle møde Tyrkiet B – Cenit og Kiraz.
Tyrkiet har mange gode spillere og for at slå dem krævede det topmotivering og top spil af danskerne. Vores danske mester Brian Zola Hansen kom aldrig ind i kampen mod Kiraz og resultatet blev et 2-0 nederlag og en placering mellem 9-16.
I 3-Bande Carambole for kvinder deltog Marianne Mortensen og Jeanette Jensen. Begge mødte Therese Klompenhouwer fra Holland – den senere Europamester – JJ i den indledende pulje og MM i kvartfinalen. JJ blev nr. 3 i sin pulje med et gennemsnit på 0,507 og MM nr. 2 med et gennemsnit på 0,530. I kvartfinalen tabte MM 30-13 til Klompenhouwer som vandt finalen med et gennemsnit på 1,313!
I 5-kegle var vi repræsenteret med 2 hold og 9 individuelle spillere. Hold A mødte San Marino i den afgørende kamp om førstepladsen i sin pulje som var ret afgørende for hvilken modstander man skulle møde i kvartfinalen. Et ærgerligt nederlag i stafetten medførte at modstanderen blev Tyskland i stedet for Schweiz. Mod Tyskland vandt ingen af danskerne. Det samme skete for Hold B som mødte de senere mestre fra Italien. I den individuelle turnering gik ingen danskere videre fra de indledende puljer. Erling Sjørup og Martin Olesen var allerede i hovedturneringen  men kom ikke videre herfra. MO tabte i 3 sæt medens ES tabte med 3-2 i en meget tæt kamp.
Anders Henriksen som stillede op i Fri Carambole U/21 var i forvejen et af vores store medaljehåb. På det høje niveau de unge spillere befinder sig er en enkelt fejl fatal. AH var godt i gang mod Adam Kozak fra Tjekkiet og vi var alle overbeviste om at nu var pladsen i semifinalen på plads da AH ved 123 point kom ud af position-brændte- hvorefter modstanderen lukkede i en serie på 294. AH var meget skuffet umiddelbart efter kampen og det var vi andre naturligvis også på Anders’ vegne. Men hans talent er så stort at der helt sikkert venter mange gode resultater i fremtiden. I Cadre 71-2 deltog Michael Mikkelsen som tabte begge sine puljekampe.
Det var så EM for denne gang – der forestår nu en snarlig grundig evaluering af mesterskabet.

 

 

Relaterede artikler

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

SKOMAR CHAMP 2024 | Årets største skomarevent 3.0

Rune Kampe

Charlotte Sørensen er verdensmester: ‘Det er ikke til at fatte’

Niels Hansen