5-Kegler

Ny info

Det sammenpressede program i foråret har ramt 5-Kegler, så vi er blevet nødsaget til at være lidt kreative for at kunne afvikle 3 Tours.

Grand Tour i Albertslund afvikles kun lørdag den 29/5 med start kl. 9.00. Det vil være muligt for spillere med lang transporttid, at møde lidt senere. I dette tilfælde bedes man kontakte en person fra udvalget.

Vi er klar over, at det kan blive en lang dag, men vi har prioriteret af afvikle turneringen, da mange spillere stadig har DM- kval og VM-pladser at spille om. Denne løsning er ekstraordinær pga. COVID-19 og ikke en fremtidig afvikling af Grand Tours.

På billardresultater.dk kan man finde turneringsafviklingen for Elite Tours og Mesterrække Tours. Der er justeringer, som træder i kraft allerede nu. De er markeret med orange.

Da turneringsafviklingen i år er markant anderledes end de foregående år, har vi i udvalget gang i en proces, hvor vi hele tiden optimerer afviklingen, så den er 100% klar til næste sæson. Derfor har vi, men hjælp fra nogle spillere, finpudset konceptet, så det forhåbentlig står endnu skarpere. I kan altså læse mere på billardresultater.dk.

Hele turneringsafviklingen evalueres grundigt efter sæsonen, så afviklingen ikke ændres næste år.

Vi håber at se mange af jer allerede den 8/5 i Ikast, Fluen og Højen, men vi må afvente hvad der meldes ud i forhold til genåbningen. Vi er klar over, at mange ikke får mulighed for at træne meget op til denne turnering, og har holdt pause længe, men alternativet havde været en aflysning. Vi tror på, at mange af jer alligevel har lyst til at spille efter den lange ventetid.

I kan tilmelde jer på hjemmesiden, men hold øje med tilmeldingsfristen, som kan blive ændret alt efter datoen for udmelding om genåbning.

De bedste hilsener
Udvalget for 5-Kegler

Relaterede artikler

5-Kegler: Info vedr. årets første tours

Rune Kampe

Nyt oplæg fra 5-Keglerudvalget

Rune Kampe

DDBU indgår ny sponsoraftale med Simonis og Aramith

Rune Kampe