3-Bande

EM i 3-Bande Carambole for kvinder

Charlotte Sørensen og Nanna Petersen er i disse dage til EM i 3-Bande Carambole for kvinder, som bliver spillet i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

De danske deltagere er med i to turneringer.

Charlotte og Nanna spiller fra torsdag med i den individuelle turnering, hvor 24 spillere er inddelt i otte puljer af tre spillere. Nummer et og to fra puljen går videre til ottendedelsfinalen.

Charlotte er topseedet i sin pulje, og hun møder Helga Mitterböck fra Østrig samt Christine Morel fra Frankrig i den indledende pulje.

Nanna er kommet i skrappere selskab i form af den regerende mester, Therese Klompenhouwer fra Holland, samt Ayca Oren fra Tyrkiet.

Det er muligt at følge med i den individuelle turnering ved at klikke på dette link:

EM individuelt

Derudover skal Charlotte og Nanna spille med i holdturneringen. Her består holdene af to spillere.

Der er ti hold med i holdturneringen, og de er inddelt i to puljer med fem hold i hver.

Her er Danmark i indledende pulje med Tyrkiet 1, Spanien, Frankrig og Grækenland. To af holdene går videre til semifinalen.

Holdturneringen begynder lørdag, og det danske hold skal i første kamp møde Grækenland.

Du kan følge med i kampene i holdturneringen ved at klikke på dette link:

EM for hold

Der er GRATIS streaming fra EM på kozoom.com, hvis man har en profil og logger ind på følgende link:

Kozoom

Relaterede artikler

Lukas og Daniel kæmper for medaljer til Danmark

Niels Hansen

Dion Nelin uhyggelig tæt på sensationen ved EM

Niels Hansen

Tre carambolespillere kæmper for EM-medaljer til Danmark

Niels Hansen