3-Bande

DDBU og Ren Polering Aps indgår sponsoraftale!

Allan Schrøder har i en lang årrække været en kendt del af billardsporten – både som tidligere vært i BIK (Billardklubben International København) og ligeledes som spiller, hvor han bl.a. blev individuel Danmarksmester i 3-Bande Carambole i sæsonen 2016/2017 samt har han, med sit hold fra Varde, vundet det danske mesterskab 4 ud af de sidste 5 år.

“Jeg vil gerne tage udfordringen op og prøve at få flere sponsorpenge ind i 3-Bande Carambolesporten. Der skal noget mere glæde ind i sporten igen og penge er ikke alt, men det ville være rart, hvis vi ved fælles hjælp kunne få tilført en del flere midler. Mine tanker går på, at der skal flere penge til de arrangerende klubber. Flere penge til finalebanketterne og flere penge til finalerne – og gerne til alle finaledeltagere. Jeg vil gøre mit til, at det lykkes. Jeg håber, I også vil gøre det samme”, udtaler Allan og fortsætter:

“Det er mit store ønske at give billardsporten noget tilbage for alle de gode år, jeg har haft med sporten. Derfor har jeg besluttet at blive sponsor for denne sæsons Elite Tours i 3-Bande Carambole med kr. 5.000 i ekstra præmiepenge til hver tour og kr.10.000 til DM- finalen næste år!  Jeg vil desuden prøve at involvere nogle af vores erhvervskunder i Ren Polering Aps i sponsoratet og dermed give dem en indgangsvinkel og knytte dem til billardsporten”.

Torsten Danielsson, formand DDBU: “Det er en stor glæde at kunne præsentere netop denne sponsoraftale – da den udgår af kærligheden til vores dejlige billardsport og dermed er givet med hjertet! At sætte ord på taknemmelighed overfor noget er godt – men også at krydre denne taknemmelighed med penge til billardsporten viser, at Allan mener, hvad han siger”!

“Så på vegne af DDBU og billardsporten hermed en stor tak til Allan for dette sponsorat, som er med til at højne interessen for at deltage i Elite Tours og skaber dermed endnu mere bevågenhed omkring 3-Bande Carambole og billardsporten som helhed, slutter DDBU´s formand.

Relaterede artikler

Lukas og Daniel kæmper for medaljer til Danmark

Niels Hansen

Dion Nelin uhyggelig tæt på sensationen ved EM

Niels Hansen

Tre carambolespillere kæmper for EM-medaljer til Danmark

Niels Hansen