Netop hjemvendt fra WSF Open i Sheffield var den regerende Danmarksmester William Bjerregaard Jakobsen sat i scene til et godt resultat til dette års Masters-turnering i Esbjerg.
Selvom William ikke ramte absolut top-niveau, formåede han alligevel at trække sig sejrrigt ud af 17 af 21 spillede frames henover weekenden.
En tålmodig og viljestærk William spillede sig øverst i en ellers svær pulje i løbet af lørdagen, og søndag blev det først til 4-0 i semifinalen mod Hussam I Amal og derefter imponerende 4-2 over Daniel Kandi i finalen.
Stort tilykke med titlen – Masters-vinder 2022!
Daniel Kandi Andersen var som altid storfavorit til at træde øverst på sejrsskamlen, men til trods for en udmærket turnering med 3 breaks over 40, måtte han i sidste ende tage sig til takke med en sølvmedalje. Daniel kan dog trøste sig med sit historiske 147 til en træningskamp i Hjørring tidligere på ugen.
Hussam I Amal og Martin Søndergaard trækker endnu en flot topplacering i hus. Martin tager desuden highbreak-titlen med sit break på 69.
Stor tak til:
Michael Feldthaus for sin dommer-præstation
Daniel Ingmer Jallov for sponsorat af 147board.com
Og selvfølgelig tak til:
Esbjerg Billard Club for at lægge hus til turneringen