Pool

Mickey Krause vinder DM 8-Ball

Så blev årets sidste mesterskab for 2021 afholdt i Bristol Odense!

I fraværet af sidste 8-Ball vinder Christoffer Lentz, skulle der i år findes en ny mester – Mickey Krause, som har været fraværende til de sidste 3 DM, grundet hans rejse til USA, var derimod til stede i Odense denne weekend. I Christoffers fravær blev Samir Saciri 1. seedet da han vandt sølv ved sidste DM. Jesper Vestergaard blev seedet 2’er, Mickey Krause 3’er og Alan Conway 4’er.

20 mand stillede til start, og første runde skulle afgøres mellem 8 deltagere, heriblandt Jens Hytting, Morten Brændgaard, Theis Magle, Dennis Pedersen, William Buhl, Søren Rydlund, Carsten Hansen og Helene Mikkelsen. Her trak Jens, Theis, Søren og Carsten sig ud som sejrherrer og var derfor videre til vinderrunde 1.

Vinderrunde 1 havde to kampe der blev igangsat samtidig med første runde. Her stod kampen mellem Rene Bak og Janick Navne hvor først nævnte tog sejren. Anden kamp stod mellem Lasse Buhl og Adib Issa, hvor Lasse trak sejren hjem. De fire vindere fra første kamp mødte de på forhånd seedede spillere og i samtlige af disse kampe var der aldrig tvivl om resultatet

Samir 8 – 3 Jens H

Theis 2 – 8 Jesper V

Mickey 8 – 0 Søren R

Kim 5 – 8 Mathias

Martin B 2 – 8 Gert L

Carsten 1 – 8 Alan

I taberrunde 1 var der reelt i 3 ud af 4 kampe ikke tvivl om resultatet, da Jens vandt overbevisende 8-3 over Helene – til trods for at Helene var godt med, og Søren vandt 8-3 over Dennis og Theis vandt 8-4 over William, som efter eget udsagn brændt 5 8’ere, hvilket straffes øjeblikkeligt på dette niveau. Sidste kamp i taberrunde 1 blev spillet mellem Carsten og Morten. Kampen bølgede hele vejen og den langstrakte kamp fik til sidst Carsten som vinder med cifrene 8-7.

Taberrunde 2 stod derfor mellem Carsten og Martin, Kim og Søren R, Theis mod Adib og Janick mod Jens. Her trak Martin, Kim, Adib og Janick sejrrigt ud og skulle derfor møde taberne af vinderkvalifikationen.

Vinderkvalen stod mellem Samir og Rene, Lasse mod Jesper, Mickey mod Mathias og Gert mod Alan. Alle vinderne – Samir, Jesper, Mickey og Alan, de fire øverst seedede, vandt alle overbevisende deres kampe hhv. 8-2, 8-1, 8-2 og 8-3.

Taberkvalen stod derfor mellem Martin mod Lasse, Kim mod Rene, Adib mod Gert samt Janick mod Mathias. Martin, Rene, Gert og Mathias vandt alle deres kampe og lodtrækningen til kvartfinalen var derfor klar.

Søndag d. 21 skulle der tages hul på finalestadiet – Lodtrækningen blev gennemført og Samir trak Martin, Jesper trak Gert, Mickey trak Rene og Alan trak Mathias. Samir og Mickey vandt overbevisende deres kampe 10-4, men i kampene mellem Gert og Jesper samt Alan og Mathias var kampen langt tættere. Her trak Gert sig sejrrigt ud og det samme gjorde Alan.

Semifinalerne var derfor som følger:

Samir – Gert

Mickey – Alan

Her vandt Samir overbevisende 10-4 og Alan gav Mickey kamp til stregen, men Mickey trak til sidst fra til slutstillingen 10-8.

Finalen stod mellem Mickey og Samir – Og man må sige, at selvom Samir gav Mickey kamp til stregen i finalen, så var der ikke tvivl om udfaldet og Mickey kunne fortjent lade sig hylde som vinder af DM i 8-Ball sæsonen 2021/2022 med cifrene 10-7.

Et stort tillykke til Mickey med guldet og Samir med sølv samt Alan og Gert med bronzen.

Næste turnering og årets sidste er DPT Elite i Herlev Pool Club lørdag d. 4. december.

 

Ord af Helene Krogsgaard Mikkelsen, formand for Pooludvalget

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen