Pool

Martin Brackenbury vinder MM 8-Ball

9 mand stillede til start i Randers Pool Clubs lokaler lørdag d. 6. november 2021. En blanding af M-rækkespillere og A-rækkespillere  stillede op for at spille med om guldet

Runde 1 havde en kamp på programmet, en duel mellem RPC’s Finn Nedergaard og ASP’s Jens-Christian Ravn. Kampen var en længere affære, hvor Finn trak kampen hjem til sidst til cifrene 7-5.

I vinderrunde 1 skulle 8 mand i kamp, heriblandt Søren Terp, Adib Issa og Martin Brackenbury. De tre herrer vandt deres kampe overbevisende 7-0, 7-1 og 7-0. VR1s sidste kamp stod mellem de to Randers-spillere, Sonny Bruun og Peter Sørensen – også her var kampen en længere affære som Sonny til sidst trak hjem til cifrene 7-6.

I taberfinale 2 fik Jens-Christian oprejsning fra første rundes nederlag ved at slå Michael Moesgaard 7-5.

Vinderkval’en stod mellem Søren T og Sonny samt Adib og Martin. Her slog Søren Sonny 7-2 og Adib vandt sikkert 7-3 over Martin, og hermed var de to første semifinalister fundet.

Taberrunde 3 stod mellem Jens-Christian og klubkammerat Sebastian og her trak JC sig sejrrigt ud 7-5. Peter fik også oprejsning og vandt hans kamp over Finn 7-4.

Taberkval til semifinalen stod mellem JC og Sonny samt Martin og Peter. Martin gjorde kort proces og vandt hans kamp 7-1 mens JC og Sonnys kamp igen blev en længere affære til cifrene 7-5 til Sonny.

Semifinalerne stod derfor mellem Søren og Martin samt Adib og Sonny. Her vandt Martin en tæt kamp mod Søren 7-4 og Adib vandt 7-5 over Sonny.

Finalen stod derfor mellem Adib og Martin, en gentagelse af vinderrunde 1 kampen. Men resultatet skulle ikke gentage sig og Martin vandt i overbevisende stil 7-0 og kunne derfor tage guldmedaljen hjem til Skive.

Stort tillykke til Martin og de øvrige medaljetagere.

 

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen