Pool

Jesper Vestergaard Nielsen vinder endnu et MM.

Jesper Vestergaard Nielsen slår endnu engang Gert H. N. Laursen i finalen af Landsmesterskabet i 8-ball, og igen sker dette i Odense, præcis som i 2017. Også dengang fik Søren Hartner Terp bronze, hvilket han i øvrigt også gjorde sidste år, da det blev spillet i Aarhus. Den anden bronzemedalje gik til Jens Hytting Petersen.

Det betyder også at Jesper tager et kæmpe hop på ranglisten, hvor han mandag morgen er nr. 9.

Et par af de bedste snookerspillere var med, bedst gik det for den tidligere danske mester i snooker Martin Søndergaard der blev slået knebent 6-7 i kvartfinalen af Jens Hytting Petersen. Men dejligt at se et par spillere fra den disciplin, ligesom jeg ved der er flere poolspillere der deltager i enkelte snooker turneringer. Det er med til at gøre begge dele bedre.

Turneringen havde 21 spillere til start, så der var 37 kampe der skulle afvikles inden mesteren kunne kåres. Spillerne og turneringsledelsen besluttede at spille det hele på “én dag”, hvilket betød at Jesper kunne få sin medalje om halsen ca. kl. 03.00.
Tak til Bristol Odense og Rene Bak for afviklingen.

Resultater: Cuescore

Relaterede artikler

Opdatering af reglement mht. dresscode

SOEREN

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

Mickey Krause skal spille med i Pool-spillets Ryder Cup

Niels Hansen