Af Niels O. Hansen
I over 20 år har Johnny Hansen været den bedste spiller i Keglebillard – og han husker alle sine stød i alle sine kampe!
De fleste billardspillere glemmer som regel hurtigt deres kampe. Enkelte flotte eller særligt heldige eller særligt uheldige stød hænger ved. Men ellers er det for de fleste spillere bare videre til næste kamp.
Johnny Hansen er derimod udstyret med en nærmest autistisk hukommelse, når det gælder billard. Men er den 41-årige fynbo så autist?
”Det er der jo nogle, der mener, at jeg er. Men jeg er blevet testet. Og nej, jeg er ikke autist,” siger Johnny Hansen.
Men han medgiver gerne, at han har autistiske træk.
Hukommelsen gælder ikke bare billardkampe. Han husker for eksempel også alle spillernes telefonnumre, deres fødselsdatoer og deres licensnumre – de seks cifre, som billardunionen giver alle deres spillere, så unionen bl.a. kan holde regnskab med spillernes gennemsnit på årsplan.
Og årsgennemsnittene? Selvom de i sagens natur skifter år for år, så kan Johnny da også alle de snit i hovedet!
”Jeg husker de ting, fordi de er vigtige for mig. Og de er vigtige for mig, fordi jeg er bidt af billard,” siger manden, der er favorit til at tage sin ottende DM-titel under DM-Ugen i Herning senere i juni.
At han ville blive bidt af billard, lå faktisk i kortene, allerede da Johnny kom til verden i december 1982.
Ja, han er nærmest født med en billardkø i hånden, for mor Dorte og far Svend Aage er begge billardspillere. En af Johnnys søstre, Lone, spiller også billard. Og så har han en morfar, der også svinger køen endnu.
”Allerede fra en tidlig alder fangede spillet mig. Jeg var nok 5-6 år, da jeg kom med i Billardklubben Bristol i Odense første gang. Jeg blev dog først medlem som 9-årig. Og selvom man ikke føler det sådan som barn, så gik det faktisk stærkt,” fortæller Johnny.
Som 12-årig spillede Johnny med i det uofficielle ungdoms-DM – JBM Cup – som den yngste deltager. Han gik videre fra puljen, men han tabte til den tre år ældre Jens Soelberg, som han senere blev holdkammerat med i Elitedivisionen.
”Mit første mål som billardspiller var at slå min far. Han var elitespiller, så det tog en hel del år, førend det lykkedes,” fortæller Johnny med et lille grin.
Efter føromtalte JBM Cup i 1995 begyndte Johnny at få instruktion af en erfaren spiller, Finn Larsen fra Nyborg.
Så tog udviklingen for alvor fart. Allerede som 15-årig fik han debut på Bristols hold i den bedste række i Keglebillard.
”Jeg kom med på holdet, jeg fik syv kampe, og jeg gjorde en rimelig figur. I 1998-99 lykkedes det for Bristol at komme i mesterskabsslutspillet. Det havde klubben aldrig prøvet før, og selvom vi ikke vandt, så gav det mig lyst til endnu mere,” fortæller Johnny.
Allerede året efter kom han med til sit første individuelle DM. Det var i Fredericia.
”Jeg fik en bronzemedalje, og det var jeg pavestolt over,” som han siger.
På dette tidspunkt var han begyndt at udvikle det, som kaldes Johnny-stilen i Keglebillard.
Selve spillet går ud på at samle den røde og de to hvide kugler – eller baller, om man vil – inde omkring keglerne. Derfra er vejen til keglefeltet kortest og lettest at beregne. Det gør det samtidig nemmere at beregne, hvordan ballerne lægger sig til næste stød, så spilleren kan blive ved med at score.
For langt, langt de fleste topspillere er det sådan, at nok scorer de hovedparten af deres point på deres nemme oplæg – de såkaldte ’direktører’. Men direktør kan ikke altid give ny direktør. Og nogle gange triller den ene hvide bal længere end beregnet. Så må spillerne ud at samle den hvide bal op fra en yderlig position.
Sådan er det bare ikke for Johnny. I det mindste ikke, når spillet virkelig kører, som han gerne vil have det.
Når han har fået ballerne samlet sammen inde omkring keglerne, så BLIVER de inde ved keglerne – indtil kampen er forbi!
Hans tempofornemmelse er uden sidestykke i Keglebillard. Meget ofte har den hvide bal kun lige nøjagtig kræfter nok til at vælte en enkelt kegle. Men det er rigeligt til fortsat spil – og til et nyt, godt oplæg.
I 2002/03 førte Johnnys udvikling af sig selv og af spillet til, at han som den første danske spiller nogensinde fik et årssnit på over 200,00. Det betyder, at han lavede mere end 200 point i gennemsnit, hver gang han gik til bordet.
Så hvis de tre baller havde lagt sig helt forfærdeligt, og Johnny ikke kunne spille noget på det oplæg, han fik serveret, skulle han altså lave 400 point næste gang, han kom til bordet, for at holde sit snit.
Og man får trods alt kun to point pr. kegle og fire point for rødt. Så der skal scores mange gange i træk for at spille med så højt et gennemsnit, som Johnny nu har gjort år efter år.
Med til at trække snittet op er, at Johnny efterhånden flere gange om året lukker til de 800 point uden at brænde overhovedet.
I gamle dage – og det vil sige tiden før Johnny Hansen – var det noget, der skete så sjældent, at de danske billardspillere talte om det, når det skete. Det svarede lidt til hole-in-one i golf.
Men Johnny har præsteret at lukke første gang, han kom til bordet, 107 gange! Det er mange flere gange end alle andre topspillere.
”Det giver mig et sus at lukke i første indgang, som er svært at beskrive. Det er det sus, jeg jagter, og som jeg gerne vil opleve igen og igen,” fortæller han.
Nu skulle man jo så tro, at Johnny Hansen var uovervindelig. Men sådan er det ikke.
I begyndelsen af nullerne stod en anden af dansk Keglebillards bedste spillere igennem tiderne – den ti år ældre Henrik Slorup – som regel i vejen.
At Johnny fra 2002 havde et højere årssnit, hjalp ham ikke altid i den direkte dyst.
”Henrik var min ærkerival – men på den gode måde, for han er en rar fyr. Vi kom senere til at spille på hold sammen, og vi besøgte hinanden privat, men nu spiller han desværre ikke billard mere. Men dengang var Henrik mere erfaren i de store kampe, end jeg var. Jeg kunne godt vinde over ham, men i de store kampe vandt han som regel,” husker Johnny.
Sølvmedaljer blev det til for Johnny Hansen i de år. Men i 2006 i Kolding kom den DM-guldmedalje, som vel næsten var uundgåelig.
Siden er det blevet til seks DM-guldmedaljer mere for den lyshårede mand fra Odense. Og ni for holdet i Bristol – senest i april i år.
”Og de guldmedaljer sætter jeg næsten endnu mere pris på. For det første fordi det ikke kun afhænger af mig selv. Og for det andet fordi det er en fælles oplevelse at vinde guld sammen med andre spillere,” som han siger.
Men når en mand nu har haft et markant højere gennemsnit end alle andre i over 20 år, så er syv individuelle danske mesterskaber måske i virkeligheden i underkanten. Eller hvordan ser Johnny selv på den sag?
”Jeg ser sådan på det, at et højt årsgennemsnit ikke er et mål i sig selv. Men jo færre indgange, man bruger på at score de 800 point, desto større er chancen for, at modstanderen ikke vinder. Man kan sige, at gennemsnittet er en slags værktøj for mig til at vinde kampene.”
Én gang har det værktøj været så effektivt, at Johnny gik igennem en hel sæson uden at tabe en eneste kamp. Det var i 2021/22. Det har ingen andre elitespillere præsteret i nyere tid.
”Jeg har gjort det før i holdturneringen, men det var specielt at gøre det både i hold og i individuelt. Det var også meget tæt på at glippe, for jeg måtte fighte for en uafgjort kamp mod Henrik Søndergaard fra Sorana. Men jeg fik lavet 300 point til sidst, som gav mig det ene matchpoint.”
Netop i 2022 vandt Johnny sit syvende og hidtil sidste DM. Sidste år kiksede det, fordi han i semifinalen tabte til Kai Jensen fra Korsør, som selv tabte i DM-finalen til Kent Erichsen fra BK Frem i Kolding.
I denne sæson ligger Johnnys årssnit indtil videre på formidable 292,73. Så på papiret er han klar favorit til at tage titlen tilbage.
”Men papir er taknemligt, og billardkampe vindes ikke på papir. De vindes på billardbordets grønne klæde” som han siger.
Dertil kommer, at billard også er et mentalt spil. Kroppen skal kunne følge med, så køen udfører det, som hovedet tænker. Og det mentale har tidligere spillet Johnny et puds.
”Det har været akilleshælen for mig. Det må jeg indrømme. Jeg har tabt nogle kampe i tidens løb, fordi jeg har underpræsteret, når situationen spidsede til. Men jeg synes, at jeg er blevet bedre til at tackle modgangen. Dagen er ikke længere helt ødelagt, når jeg har tabt. I hvert fald ikke altid. Det kommer an på så meget,” som Johnny udtrykker det.
Han anerkender gerne, at han er favorit til at erobre guldmedalje nummer 8 ved DM-Ugen i Herning.
”Men lad os nu se. Der er mange om buddet, og selvom der mangler nogle gode navne, så er der også nogle store navne med. Det bliver et lidt specielt DM, fordi alle discipliner er samlet. Det har vi prøvet før – men ikke i så stor målestok. Men jeg glæder mig meget. Jeg glæder mig altid til DM, og jeg har holdt mig i form siden hold-DM i april. Her til sidst træner jeg ikke så meget, fordi jeg gerne vil være sulten, når det går løs,” siger Johnny.
Guldet er målet. Ingen tvivl dér.
”Men vi spiller på helt nye billardborde, og så bliver det jo spændende at se, hvem der bedst kan håndtere det. Der skal ikke så meget til, for at det går galt. Min ambition er i første omgang at gå videre fra puljen. Man aner jo ikke, hvem man skal møde i kvartfinalen, hvis man går videre. Derfra kan ALT ske, og min erfaring siger mig, at det gør det også!”
