I en helt fantastisk finale mod franskmanden Pierre Martory vandt Anders Henriksen, VBC en helt enestående og suveræn sejr ved i 1 indgang at score 300 point og dermed hjemtage Europa mesterskabet i fri carambole for U21. Det skete søndag aften den 1. april 2018 i Rochin i Frankrig.
En præstation som indrammes af den suveræne finalesejr samt en semifinalesejr over hollænderen Jordy Jong (300-19) i 3 indgange.
I de indledende puljekampe vandt Anders to ud af tre kampe med et snit på 51,5. Det var især de to første puljekampe som trak ned i snittet. Sidste puljekamp blev vundet i 1 indgang til distancen 250!
Serie på 300 i finale – slukket og lukket!
I semifinalen og finale skulle Anders imidlertid kun bruge henholdsvis 3 og 1 indgange for at score de 300 point som er distancen i finalerunden. En præstation, som gav et samlet snit i finalerunden på hele 150, vidner i den grad om en suveræn samlet sejr og en mental toppræstation ud fra devisen: ”Slå til når det gælder”.
Største serie og største stævnesnit
Med en serie på 300 (lukker i 1 indgang) og et samlet snit for stævnet på 73,39 blev Anders også samlet en klar nr. 1. Finalemodstanderen Martory (F) nåede en stævnesnit på 62,0.
Et kæmpe stort tillykke til Anders med det velfortjente Europamesterskab.