Indledning
Tillykke til alle 66 spillere. Vi gjorde det sku! Ud af de 132 kampe blev “blot” 16 kampe aflyst. Det er taget situationen henover specielt julen godt gået. Set i bakspejlet kunne meget sikkert være gjort anderledes, men jeg er personlig meget tilfreds med, at vi lige holdt pause i januar, hvor smittetallene var værst. Der har været talt og skrevet meget omkring Covid-19, desværre til tider meget upænt. Mange har haft deres bekymringer omkring det at spille, inkl. undertegnede, men heldigvis har vi ikke hørt om smitte episoder i forbindelse med de mange afviklede kampe. Ej heller i forbindelse med de 2 DM’er i Januar og April.
Om blot 2 dage så må de +70 årige endeligt komme tilbage til de grønne klæde, og om et par uger er alle tilbage. Puha….! Det har været en hård omgang for alle.
De smertefulde sidste kampe
Det er ikke specielt motiverende, at spille de sidste 2-4-6 kampe af de 22 i løbet af sæsonen, når man ligger i midten sikkert af nedrykning, men ikke kan nå slutspillet. Heldigvis har det ikke været tilfældet for andre end Sorana og Gilleleje de sidste 2 kampe. Så presset var væk, og der kunne spilles frigjort. Dette var ihvertfald tilfældet for Sorana, mens det slet ikke gjaldt Gilleleje, da de faktisk internt kæmper indædt for at holde sig på førsteholdet, og derfor skulle yde maksimalt alle mand. Erling har jo meldt sin ankomst og Per Andersen har spillet forrygende, så 2 mand skulle ned en tur på andetholdet. Så der var lir nok på i Gillelejes kampe. Men det blev lidt den bløde mellemvare for Gilleleje, mens Henrik Søndergaard slutter sæsonen flot med 2 kampe i blot 4 indgange.
Sorana har ikke været tæt på topform som for et par år tilbage. Men holdet har også været præget af en “skadet” Michael Schæffer, som har døjet alvorligt med helbredet. Seneste meldinger er dog, at det går rigtig meget fremad, og at vi derfor godt kan sætte visse forhåbninger til holdet næste år, når man får noget stabilitet ind igen.
Gilleleje lå meget længe lunt i svinget til en slutspilsplads. De afgørende kampe skulle spilles, og så kom Covid-19 forbi førstemanden Tino Ishøj. Tino havde netop trænet med Niels Fritz, og blev da konstateret positiv. Det betød karantæne for begge spillere, og en voldsom svækkelse af holdet i nogle af de vigtige kampe. Niels var heldigvis ikke smittet og kunne derfor genoptage sine kampe, men skaden var lidt sket, og nogle vigtige point mistet imod Sorana og Vordingborg. Kampe hvor der for alvor skulle gives gas.
Bunden
Lørdagens brag mellem nr. 8 og 9, som var Helsingør og Korsør skulle formentlig afgøre, hvem der gik i nedrykningsspillet. Det blev en udmærket holdkamp, som så ud til at være en træningskamp, når man ser på streamingen, hvor specielt Ronnie Dalgaard tager situationen meget rolig, og faktisk selv sætter sit kridt ned til rød, og triller den røde bal over til meget venlige Lars Loui Olsen, som pænt pudser ballen og ligger den tilbage, hvor nu Ronnie har markeret positionen. En meget sjov detalje, som naturligvis er touché imod Ronnie. Nogen havde nok lige forvekslet træning med kamp 🙂
Resultatet af holdkampen blev imidlertid, at Korsør trækker det længste strå, og sikrer sig den 8. plads, så de slipper for de spændende nedrykningskampe. Surt for Helsingør, som blot sidste år var nr. 4 i rækken! Så meget betyder uro på et hold, og udskiftninger på bænken. Godt hjulpet til, at Rune kun har spillet 7 kampe i år sammenlignet med sidste års fulde program. Det er bare svært for alle at undvære en førstemand, så hele holdet rykker op. Måske næste sæson byder på lidt stabilitet?
De øvrige hold i nedrykningsspillet har længe været faste, og det er så Kolding 2, Ringsted og Aars.
Kolding 2 må sige, at de har resultatmæssigt ikke været god læsning. På papiret folk på 70, 75, 83, 86 og 90 i årssnit. Det kan sagtens sammenlignes med flere andre hold, som ligger væsentligt højere i tabellen. Men tilbagegang over hele linjen, og mange tabte tætte kampe fortæller, at holdet ligger hvor de ligger. Blot 7 mindre i holdsnit end Asaa, men hele 6 pladser lavere. Fortsætter det i nedrykningsspillet?
Ringsted har forventeligt haft det svært hele sæsonen, og med under 50 i samlet holdsnit, så skal der også findes noget ekstra frem for at komme fri af nedrykningen. Der er måske lidt lys forude, idet Kenneth Kendra er startet efter en lang pause hele efteråret. Det er måske lige den forstærkning som kræves? Vi må se om 2 uger. Det nytter dog ikke meget, hvis holdet ikke får nogle stabile folk ind på holdet til den kommende sæson.
Aars’ historie er jo om noget forbundet med Corona pause. DDBU valgte jo, at tillade afbud i divisionen pga. nedlukningen, så et hold ikke som normalt diskvalificeres som følge af afbud. Dette har Aars takket ja til ikke mindre end 16 kampe i år. Så med 6 spillede kampe, og 3 opnåede matchpoint, så var bunden sikret for det nordjyske hold. Det bliver svært i nedrykningsspillet, men de giver det en chance. Umuligt er det ihvertfald ikke.
Toppen
Vejby har domineret fra start til mål. Ingen har været tætte på, og holdet har mistet blot 6 matchpoint i løbet af hele sæsonen. 1 sølle nederlag er det blevet til imod Vordingborg i første weekend, som mest kan tilskrives en koldstart af Vejby mere end noget andet. Så vi må sige, at det ligner et guldhold på papiret inden slutspillet. Top favoritter uden den fjerneste tvivl.
Vordingborg skulle sikre sig deres andenplads ved at tage mindst 2 matchpoint i weekenden. Dette ville være nok, hvis vi forudsagde at Asaa ville tabe til Vejby, mens Kolding 1 var 3 matchpoint bagud. Dette lykkedes kun lige efter et endnu et nederlag til Bristol i sæsonens andet indbyrdes opgør. Jeg tænker, at Vordingborg skal være glad for, at Bristol ikke nåede slutspillet. I det hele taget har Vordingborg har kørt en lidt svingende stil. Der har været lidt nogle “sjove” udfald, hvor point er blevet smidt steder hvor der umiddelbart ikke skulle smides point. Nogle af højdepunkterne er dog 3 matchpoint ud af 4 imod Vejby, hvilket jo tænder et håb om et spændende slutspil. Andenpladsen er dermed fuld fortjent.
Kolding 1 har også været Mr. Swingking på alle pladser. Det har ligesom de fleste andre hold været fremgang i form af røde tal på klubranglisten. Minus 21%, 18% og 12% på 3 af de 4 pladser. Dette er ikke engang enestående for holdet, da flere andre hold i ligaen lider under samme “syndrom”. Forklaringerne er sikkert mange, men jeg tænker, at vi er ude i noget træthed omkring hele situationen, som ikke gør det let for nogen når alle nu ikke må spille. Der ventede 2 “lette” kampe i weekenden, men der skulle faktisk også bruges 8-0 og 8-0, hvis andenpladsen skulle være indenfor rækkevidde. Minimum 4 matchpoint for at tredjepladsen kunne fravristes Asaa. Det gik som det skulle lørdag imod Ringsted, men så kom Helsingør på besøg. Ikke nogen walkover, men det gik dog alligevel med en knebent 6-2 sejr. Dermed var andenpladsen væk, da Vordingborg havde sikret sig en sejr imod Kolding 2.
Asaa har længe været den totale underdog, som ingen ville tabe til, men alle alligevel smed point til. Holdet ligger i midten af ligaen, hvis vi sammenligner holdsnit, men det til trods så har holdet formået at tage point i nogle svære kampe. Højdepunkterne må være 2 sejre imod Kolding 1. Der har naturligvis også været udfald, men det har vi set hos alle hold i år.
Bristol kom i gang for sent. De havde matematisk chancen indtil sidste runde, men reelt var løbet kørt efter nederlag imod Kolding 1, Asaa og Vejby fordelt på 3 spilleweekender. Der skulle have været point i specielt imod Asaa, men stedet fik den nye danske mester Johnny Hansen et æg af Martin Kristensen, og nederlaget var derefter en realitet. Det var nok lige der, at slutspillet reelt smuttede fynboerne ud af hænde. Så et slutspil uden Bristol for første gang siden engang i start 00’erne. Vildt nok, når man tænker på, at holdet har en mand på med knap 300 i snit på, og en anden med 150 i snit.
Konklusion
Slutspillet spilles i Vejby den 14-15. maj, hvor vi forhåbentligt kan byde velkommen til tilskure. Nedrykningsspillet spilles i Helsingør den 1+2. maj, hvor der ikke må være tilskuere endnu.
Tak for i år til de 4 hold i midten, og vi ses i uge 37 til en masse godt billard.
Held og lykke til de 8 hold, som skal dyste de sidste og meget vigtige 3 holdkampe i sæsonen. Vi ses om knap 2 uger til nedrykningsslutspillet på stream, og knap 4 uger til slutspillet om DM og DIF titlen.
Med sportslige hilsener og håb om coronafri sæson 2021/22,
Kent Rifbjerg Erichsen
