Af Niels O. Hansen
Danmark ryddede hele medaljebordet ved de nordiske mesterskaber i 3-Bande Carambole i weekenden, og det blev den tidligere femdobbelte danske mester, Jacob Haack-Sørensen, der strøg helt til tops efter en tæt finalesejr over Michael Lohse.
”Det betyder meget for mig. Det er første gang i et stykke tid, at jeg har spillet en individuel international turnering. Og at jeg så ligefrem vinder den, giver mig mere lyst til at spille flere af den slags turneringer,” siger Jacob Haack-Sørensen.
Den 54-årige Ringsted-spiller vandt i finalen om det nordiske mesterskab med 40-38 over Michael Lohse, som han af gode grunde kender rigtig godt.
De er klubkammerater i Ringsted, de er begge fra Odense, de har en fælles fortid i Odense-klubben Bristol, og de er også nære venner i privaten.
Finalen var i kategorien ’spændende uden at være helt velspillet’.
”Det var en underlig finale, men den blev tæt. Michael kom bedst fra start, men jeg fik indhentet ham, og så skiftedes vi til at føre. Der var ingen store serier i finalen, og til sidst brændte jeg, da jeg manglede et point. Michael manglede fire og lavede to, og så syntes jeg, at den tredje bal egentlig lå godt. Men den var alligevel lidt tricky, så Michael kiksede, og jeg kunne lukke,” fortæller Jacob Haack-Sørensen, der roste stemningen ved det nordiske mesterskab, som foregik i den finske hovedstad, Helsinki.
”Der var godt med tilskuere i den finske klub, og det bidrog bestemt til, at det blev en god oplevelse,” siger han.
(Foto fra finalen: Michael Lohse er ved bordet. Mesteren Jacob Haack-Sørensen sidder på stolen til venstre).
Nordisk Mesterskab er en åben turnering. Og dertil kommer, at Danmark og Sverige generelt er bedre end Norge og Finland. Så spillerne er af svingende kvalitet.
I den indledende pulje mødte Jacob Haack-Sørensen to finske spillere, Sauli Solhagen og Jyri Toivonen.
Jacob Haack-Sørensen efterlod ingen tvivl om førstepladsen. I ottendedelsfinalen kunne norske Hans-Gunnar Bernhardsen heller ikke presse Jacob Haack-Sørensen.
”Udfordringen for mig i de kampe var lidt at holde koncentrationen og at holde niveauet. Men det var udmærkede kampe til at vænne sig til bordet og til at til at vænne sig til forholdene på. Det er jo som sagt nogen tid siden, jeg sidst har spillet individuelle turneringer internationalt.”
I kvartfinalen kom der hårdere modstand, for der ventede svenske Nalle Olsson.
Han har tidligere spillet i Søren Søgaard Ligaen i Danmark. Og han var på et tidspunkt på niveauet lige under de to svenske stjerner, Torbjörn Blomdahl og Michael Nilsson, som ikke stillede op til årets NM.
Det gjorde den forsvarende nordiske mester, Bjørn Mikkel Jensen fra Ringsted BC, heller ikke.
Ved årets NM endte Jacob Haack-Sørensen med at få store problemer i kvartfinalen mod Nalle Olsson.
”Jeg ved, at han kan være giftig, og jeg kunne ikke rigtigt få mit spil til at køre mod ham. På et tidspunkt var jeg bagud med ti point, og jeg begyndte faktisk så småt at indstille mig på, at det godt kunne være slut. Men så fik han problemer med at lukke kampen. Og jeg kom tættere på ham og fik til sidst lukket til 40-38,” fortæller Jacob Haack-Sørensen.
Begge semifinaler blev rent danske opgør, hvor Michael Lohse skulle spille mod Claus Petersen fra ABK 31 i Aalborg. Jacob Haack-Sørensen skulle op mod Kim Mortensen fra Randers BK, der har titel af regerende mester i Region Vest.
(Arkivfoto: Facebook)
”Kim er gået meget frem i de sidste par år,” siger Jacob Haack-Sørensen.
”Jeg havde netop spillet mod ham i Elitedivisionen, hvor jeg godt nok havde vundet og spillet med over 2,000 i snit. Men Kim havde fulgt godt med og spillede med 1,750 i snit. Og han havde spillet en god kvartfinale ved NM mod David Pennör fra Sverige, som er stærk. Der havde Kim lavet to serier på ni point, så jeg var lidt nervøs inden kampen.”
De to spillere fulgtes ad til 5-5. Men derfra så Jacob Haack-Sørensen sig ikke tilbage.
”Alt gik min vej i den kamp, og Kim var også lidt uheldig. Bl.a. måtte han skifte kø-spids undervejs, fordi hans benkappe knækkede. Og det er jo ikke lige det, man drømmer om. Men selv fik jeg spillet en rigtig god kamp.”
Sejren kom til at lyde på 40-12, og da Michael Lohse samtidig vandt 40-32 over Claus Petersen var sagen klar.
Som allerede nævnt vandt Jacob Haack-Sørensen finalen knebent. Og spørgsmålet er herefter, hvad der så skal ske.
Jacob Haack-Sørensen begyndte som også allerede nævnt sin karriere i Bristol. Først spillede han Keglebillard, men han kastede sig hurtigt over 3-Bande Carambole, og i halvfemserne var han to gange med til at vinde VM for tomandshold – i 1995 sammen med Dion Nelin og året efter sammen med Hans Laursen.
I 1997 vandt Jacob Haack-Sørensen som 25-årig sit første DM. Og han genvandt DM året efter.
Han er den hidtil sidste førstegangsvinder, der med succes har forsvaret sit første DM i 3-Bande Carambole.
Han gentog de to DM-guldmedaljer i 2003 og i 2004. Men selvom han for eksempel bagefter vandt guldmedaljer på Elitedivisionsholdet i københavner-klubben BK Grøndal sammen med Dion Nelin, Brian Knudsen og Brian Zola Hansen, fulgte også en årrække, hvor der blev stille omkring Jacob Haack-Sørensen.
Den femte DM-titel vandt han først i 2022. Ingen andre danske mestre i 3-Bande Carambole har haft 18 år imellem to guldmedaljer.
”I de senere år har jeg mest spillet hold. Jeg har spillet fast på hold i både Tyskland og Spanien, og jeg har været reserve en gang imellem i Danmark og i Holland. Men nu er jeg i en situation, hvor jeg gerne vil spille individuelt igen,” siger Jacob Haack-Sørensen.
”Jeg har tidligere vist, at jeg kan være med, og at jeg kan slå også de helt store navne, når jeg kan få mit spil til at køre. Turneringen i Finland og titlen som nordisk mester har helt klart givet mig blod på tanden i forhold til, at jeg nu gerne vil gå mere i den retning.”
(Arkivfoto: Facebook)
EXPLAINER
I 3-Bande Carambole har spillerne hver sin stødbal. Det gælder så om at score carambolage (rødt) med sin stødbal. Men derudover skal stødballen undervejs ramme minimum tre bander. Det giver ét point og ret til fortsat spil.
Det er ligegyldigt, om stødballen rammer en bal først og dernæst tre bander og til sidst den anden bal – eller om stødballen rammer en eller flere bander først og dernæst de to baller, så længe der er minimum tre bander. I det sidste tilfælde kaldes dessinen en forbande.
I modsætning til dobbeltdirektøren i Keglebillard og samlingen i Fri Carambole, 1-Bande Carambole og Cadre er der ikke en idealstilling i 3-Bande Carambole. Der er ingen oplæg, der er nemme. Men nogle oplæg er trods alt mere overkommelige end andre.
I det offensive positionsspil vil spillerne ofte – men ikke altid – forsøge at sprede ballerne. Det gør som regel turen rundt på bordet kortere og lidt lettere at beregne.
Men der findes også en defensiv del af spillet, hvor spilleren forsøger at dække modstanderen af. Her udnytter man til en vis grad, at spillerne har hver sin stødbal. Den position, der er god for den ene spiller, er det ikke altid for modstanderen – faktisk ofte tværtimod.
Det er imidlertid mere kompliceret end som så – bl.a. fordi ballerne triller så forholdsvis langt, som de gør. Det medfører, at det er svært at beregne, hvor de præcis standser.
Desuden kan angreb sagtens være det bedste forsvar. Så længe man selv er ved bordet, kan modstanderen jo ikke score.