5-Kegler

5-Kegler: Kim Henriksen og René L. Andersen vinder DM for hold

Det er sjovt at gå til billard. Det kan Kim Henriksen og René L. Andersen i hvert fald godt skrive under på.

På trods af en sløj start på turneringen, hvor det kun blev til en fjerdeplads i lørdagens puljespil, så strammede René og Kim for alvor grebet om køen på finaledagen. I kvartfinalen ekspederede de Jonas Søndergaard/Henrik Søndergaard ud med 2-1. I semifinalen slog de Michael Sølberg/Thomas Andersen med cifrene 2-0. Og i finalen hev de guldet hjem ved at slå de erfarne favoritter René Hendriksen/Erling Sjørup med 2-0. Sidstnævnte formåede aldrig at ramme niveauet fra semifinalen, hvor de i bedste ”ITA-style” knuste Tejs Tafdrup/Rune Kampe 2-0.

Værd at nævne er det, at Jonas og Henrik Søndergaard (far og søn) – som begge spiller i mesterrækken – vandt lørdagens hårde pulje i BK Grøndal – en pulje, som næsten udelukkede bestod af spillere fra den øverste række. Det var en yderst flot præstation, som vidner om den massive danske bredde og det fine arbejde 5-Keglerudvalget har lagt for dagen, med en ny turneringsstruktur, som netop har stor fokus på bredde og udvikling.

DDBU vil gerne benytte lejligheden til at takke 5-Keglerudvalget, KBK/BNV og BK Grøndal for et godt gennemført arrangement, hvor alle – ny som garvet i sporten – havde en super oplevelse. DDBU takker Simonis, Aramith, Nemtilmeld og hovedsponsor Søren Søgaard A/S.

Vi ses i næste weekend til DM i 5-Kegler, Ikast BK!

KVARTFINALER:

Kamp 1. kl. 10.00: Tejs Tafdrup/ Rune (1) vs Michael Mikkelsen/ Brian “Trucker” Jensen (8) 2-1

Kamp 2. kl. 10.00: Jonas Søndergaard/Henrik Søndergaard (2) vs Kim Henriksen/Réne L. Andersen (7) 1-2

Kamp 3. kl. 10.00: Thomas Andersen/Michael Sølberg (6) vs Kasper Kristoffersen/Johnni Pedersen (3) 2-1

Kamp 4. kl. 10.00: René Hendriksen/Erling Sjørup (4) vs Thomas Jæger/Lars Nielsen (5) 2-1

SEMIFINALER:

Kamp 2. kl. 14.00: Thomas Andersen/Michael Sølberg (6)  (2) vs Kim Henriksen/Réne L. Andersen (7) 0-2

Kamp 3. kl. 14.00: René Hendriksen/Erling Sjørup (4) (6) vs Tejs Tafdrup/ Rune (1) 2-0

FINALE:

Kamp 2. kl. 15.50: René Hendriksen/Erling Sjørup (4) vs Kim Henriksen/Réne L. Andersen (7) 0-2

RESULTATER FRA PULJESPILLET

Slutstilling i KBK/BNV:

1. Rune/Tejs
2. Kasper/Johnni
3. Thomas/Sølberg
4. Michael/Trucker
5. Ole/Knotti
6. Jacob/Karsten

Slutstilling i BK Grøndal:

1. Jonas/Henrik
2. Lars/Jæger
3. Erling/Rene
4. Kim/Rene
5. Thomas/Johnny
6. Tom/Peter
5-Kegler Gruppebillede
5-Kegler Hold

 

 

Relaterede artikler

DM-ugen – spilleplan pr. disciplin

Rune Kampe

Flot dansk bronze ved junior-EM

Niels Hansen

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe