Kegler

Vejby BK vinder slutspillet i Søren Søgaard Ligaen og kan igen kalde sig danske mestre!

Det var fire glade spillere fra Vejby BK som genvandt titlen med flot og overbevisende spil foran BK Frem, Asaa BK og Vordingborg BC. Holdet vandt nemlig også det corona-forsinkede mesterskab tilbage i september 2020.

DM-vinderholdet bestod af Carsten Rasmussen, Michael Sørensen, Ole Nymark og førstemand Thomas Bræck. Sidst nævnte, formåede at lukke to kampe i træk i imponerende én indgang. Mesterskabet blev afholdt i Vejby BK’s lokaler, da klubben vandt grundspillet i Søren Søgaard Ligaen, tilspillede de sig automatisk retten til hjemmebane.

Spillerne fra BK Frem var også glade for deres sølvmedaljer, de har i mange år siddet tungt på tredjepladsen, så det var lidt af en forløsning, at de langt om længe ophævede forbandelsen og sikrede sig fortjente sølvmedaljer.

Asaa BK og Vordingborg BC måtte lune sig med henholdsvis 3. og 4. pladser, efter begge hold overordnet set, har spillet en sæson, som må siges at være godkendt.

Det var en fantastisk weekend fyldt med spændende kampe, sportsånd og fællesskab i Vejby BK, som godt nok er en lille flække i Nordsjælland, men unægtelig en stor spiller indenfor Keglebillard.

DDBU siger tak til alle involverede for et godt gennemført DM i det nordsjællandske. Og ikke mindst vil vi sige tak til alle vores sponsorerer samt tak til Vejby BK og turneringsleder Johnny Hansen for god ro og orden.

Læs også artiklen fra SN.dk her: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Vejby-genvandt-DM-i-billard/artikel/1437200?fbclid=IwAR0g7CU4iMRMcTh6GZIOtJcRGzaLxyot1BdHIfudXLEEGJZ0Yq0Y6W88syw

Relaterede artikler

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

DDBU har fået nyt æresmedlem

Niels Hansen

Skal din klub være med i Danmarks Motions Uge?

Rune Kampe