Pool

Mickey Krause og Kasper Kristoffersen vinder DM titlerne.

I weekenden d. 13.-14. april var den danske elite samlet i Risskov, hvor Aarhus Snooker & Pool lagde lokaler til Danmarksmesterskaberne i de to sværeste pool discipliner 10-ball og Straight Pool.
Lørdag startede med Straight Pool, spillet der i poolspillets historie ofte bliver referetret til som The Championship Game, simpelthen fordi det er det spil der indtil 1970’erne var det der blev afholdt VM i. Hvor skills var tydeligst.
I Danmark er det et spil der har trænge kår, få spiller det på meget højt niveau, men den danske elite har flere der er i stand til at spille det virkelig godt. Gennem de sidste 10 år især er det blevet sværere, fordi turneringsborde i pool har fået meget mindre huller, og dermed er det selvfølgelig sværere at potte baller. Alligevel er der mindst 8 spillere der er i stand til at lave 100+ serier.
Lørdagens turnering gav dog ikke de store serier, der var flere omkring 50 men ikke noget der vil sige wow til det. Alligevel var niveauet højt, kampene intense og med spil der viser både hvor svært straight pool er, og hvorfor det er den ultimative test for enhver poolspiller der er seriøs omkring sit spil.
Det endte med at Mickey Krause der vandt, det nye talent i Dansk pool, 18 år, og allerede nr. 1 på ranglisten, og altid blandt de 2-3 stykker man nævner som favoritter når der spilles pool. Sølv gik til den tidligere danske mester Alan Conway, mens Kasper Kristoffersen og Jeppe Thyde fik bronzemedaljerne.


Søndag morgen kl. 9.00, små 10 timer efter finalen i Straight Pool var afsluttet, stod alle 16 spillere klar til at gøre krav på medaljerne i 10-ball. Spillet der er en “Pro” version af 9-ball, sværere fordi der er 11% flere baller (1) og fordi alt held stort set er udryddet. Disciplinen hvor der kræves positionspil i høj klasse, og/eller evnen til at potte baller fra alle vinkler og steder på bordet. Hvis man kan begge dele er man selvsagt ekstra godt stillet.
Efter 6 timer var feltet halveret og kvartfinalerne klar. De topseedede havde klaret sig igennem, og det skulle vise sig at 1+2 fra sidste års DM finale i 10-ball endnu engang stod i finalen mod hinanden. Mickey Krause, der var regerende mester ville se om han kunne vinde en double denne weekend, og Kasper Kristoffersen der med sine 23 DM titler i pool gennem tiden, havde rutinen og ville fortsætte sin imponerende stime med at vinde mindst ét DM hver sæson, dette var sidste forsøg, og efter Sølv i 9-ball i januar, og Bronze i går ville det også blive et komplet sæt.
Det sidste viste sig at blive tilfældet. Kasper spillede stort set fejlfrit. Mickey lavede en ukarakteristisk miss ved stillingen 1-1, derbetød at Kasper kom foran 2-1, og derefter 3-1, og tættere på kom Mickey aldrig igen, Kasper breakede og ryddede flere af sine breaks, og selvom Mickey gjorde det samme de fleste gange kunne han ikke få det ene sæt tilbage og Kasper vandt 10-8.
Bronze gik til Jakob Lyng og Rene Bak.


Alle resultater:
Straight Pool:
https://cuescore.com/tournament/2019+-+DDBU+%2526+DIF%27S+DANMARKSMESTERSKAB+14.1/2955315
10-ball:
https://cuescore.com/tournament/2019+-+DDBU+%2526+DIF%27S+DANMARKSMESTERSKAB+10-ball/2955317

Relaterede artikler

DM-ugen – spilleplan pr. disciplin

Rune Kampe

Indbydelse til årsmøde 2024

Rune Kampe

Adib Issa vinder AM 9-Ball

SOEREN