Weekendens Landsmesterskab i Mesterrækken i disciplinen 10-ball, var godt fyldt op. 24 deltagere ville være med i kampen om titlen. Rækken er også blevet mere præstigefyldt, efter at det kun er den absolutte Elite der er udelukket fra deltagelse, derfor var der mange tidligere DM medaljetagere og virkelig gode spillere med, som kan give de bedste i landet kamp til stregen.
Jesper Vestergaard Nielsen var ganske suveræn denne weekend, ingen kampe blev rigtig tætte, det nærmeste var semifinalen mod Theis Magle, der endte med 7-5 til Jesper. Finalen var en re-match fra Vinder kvalifikationskampen, hvor Søren Rydlund måtte se sig slået 7-3, men efter en lille omvej på tabersiden, stod de igen overfor hinanden i finalen, så det var tydeligvis de to bedste spillere, og med sejren på 7-2 viste Jesper at han uden tvivl var den bedste af de to denne weekend.
Bronze gik også til Lars Tolbod, der har været aktiv på snookersiden i et stykke tid, men tydeligvis var tilbage, stærkere end længe i pool.
Resultater: https://cuescore.com/tournament/2019+-+Landsmesterskabet+10-ball+-+Klasse+M/2955313
previous post
next post