Lørdag den 13/9 var Randers Pool Club vært for sæsonens A række mesterskab i Straight Pool. 24 håbefulde spillere skulle kæmpe om medaljer og rangliste point. Det blev en dag med hygge, tætte kampe og drama for alle pengene.
Favoritterne var Simon Jung og Mehmet Dursun, med Mark Holland og Nikolai Sonne som mulige outsidere. De skuffede da heller ikke, da de alle spillede sig frem til vinderkvalifikationen. Simon måtte dog en tur på tabersiden efter et nederlag til Helene Mikkelsen. Daniel Gullach, der normalt spiller carambole, spillede sig også frem til kvartfinalen med flotte spil. Niels Pedersen og Mehmet var de sidste to spillere i kvarten.
Christian Choi, Simon Jung, Mark Holland og Frederik Svendsen vinder deres taberkvalifikation og kommer i kvartfinalen.
Simon vinder over Daniel, Mark slår Niels, Helene vinder over Frederik og Mehmet slår Choi.
I den ene semifinale mødtes Simon og Mark mens den anden semifinale stod mellem Helene og Mehmet. Simon vinder komfortabelt 70-36, mens den anden kamp bølger frem og tilbage men et klik stød for Helene i slutfasen som betyder at hun taber 70-61.
Finalen blev sat i gang omkring midnat, så spillerne var lidt slidte. Simon ender med at vinde finalen med 70-42 over Mehmet.
Stort tillykke til Simon med guldet og stort tillykke til de andre medaljetagere. Stor tak til de frivillige fra Randers Pool Club for god stemning, madlavning og turneringsledelse.
Skrevet af Rene Bak, Randers Pool Club