DDBU afholder i samarbejde med Sport Event Denmark, Aarhus City og Dokk1 – 3 Europamesterskaber og 4 Danmarksmesterskaber fra d.28. marts til 5. april.
DDBU inviterer hermed alle til billardfest – så hvis du har lyst til at opleve billard i særklasse og følge nogle af Danmarks dygtigste ungdomsspillere og kvinder dyste mod resten af Europa i 3-Bande Carambole – så er fantastiske Dokk1 (Udsigten-Rampen) med fri udsigt over Aarhus Havn og Aarhus Ø – stedet at være en eller flere af dagene mellem d.28. marts og 5. april. Kom og støt op omkring vores dygtige unge og kvinder og hep dem frem til medaljer.
Gratis adgang alle dage.
Program: (Se vedhæftede detaljerede program):
28.-30. marts: EM U 25 3-Bande Carambole – hvor den danske elite trup bestående af Lukas Mortensen, Bjørn Jensen og Daniel Kristiansen skal dyste mod resten af Europas unge talenter. Vi spår seriøse danske medaljechancer!
31. marts – Verdensmester, Europamester samt utallige tyrkiske mesterskaber og just nykåret PBA Verdensmester i 3-Bande Carambole med øgenavnene Mr. Magic / The Turkish Prince – en af billardsportens mest farverige superstjerner Semih Sayginer gæster Dokk1 og viser sit magiske trickshot show, hvor man oplever stød og hændelser på et billardbord, man ikke troede var muligt.
Efter trickshowet optræder Semih Sayginer, som også har sit eget entertainment show sammen med Tyrkiets mest kendte rock- og popsanger Ferman Akgül med kendte sange, som fængsler og begejstrer publikum. Kom og oplev et show i absolut særklasse.
1.april-2.april – EM for Landshold Kvinder, hvor 3 danske hold deltager:
Hold 1: Charlotte Sørensen, Nanna Petersen
Hold 2: Marianne Mortensen, Jeanette Jensen
Hold 3: Emma Bjerregaard, Laura Mortensen
Her taler vi også om gode danske medaljechancer.
3.april-5.april – EM Individuelt Kvinder, hvor Danmark repræsenteres af Charlotte Sørensen – regerende verdensmester – Nanna Petersen og Marianne Mortensen. Ligeledes her spås Danmark gode medaljechancer.
Udover de 3 Europamesterskaber afholdes åbent DM i Skomar, DM Kvinder Skomar, DM for socialt udsatte værestedsbrugere i Skomar og DM Juniorer Keglebillard på små borde. Se i øvrigt vedhæftede program.
Alle nøjagtige spilletidspunkter offentliggøres inden starten eller kan ses nu på
Kvinder individuelt
https://www.eurobillard.org/events/ec3c%20ladies-477.html#infos
Kvinder landshold
https://www.eurobillard.org/events/ec3c%20ladies%20nt-476.html
Ungdom U 25
https://www.eurobillard.org/events/ec3cu25-460.html
Vel mødt til en af årets største billardfester i byernes by, Aarhus
Torsten Danielsson, Marianne Mortensen, Pia Mortensen
sideevent dokk1 opdateret udgave - ny (4) (1)