Kegler

Jørgen Pedersen Cup´en 2023

Det er med stor glæde, at DDBU kan informere om, at vores populære turnering Tenax Cup fortsætter fremadrettet, men nu med et nyt navn.

I forhold til den tidligere sponsor for turneringen, Tenax Sild i Nyborg, er der sket ændringer i ejerforholdet, som betyder, at turneringen får et nyt navn.

Fremover hedder turneringen Jørgen Pedersen Cup.

Jørgen Pedersen er stifter og tidligere ejer af Tenax Sild. Han er æresmedlem i Ørbæk Billard Klub og medstifter af klubben i 1973. Han er æresmedlem af Den Danske Billard Union, velfortjent efter et langt liv i billardsportens tjeneste, både i klub og som bestyrelsesmedlem i DDBU bl.a. som ungdomsleder gennem flere år. Jørgen Pedersen var med-igangsætter af ungdomscupperne for flere år tilbage, cupper som fortsat afvikles og er medvirkende til øget tilgang af nye unge til billardklubberne.

Jørgen Pedersen har ligeledes flere gange være igangsætter og motivator for afvikling af dame-cupper og været fødselshjælper ved igangsætning og opstart af nye klubber.

DDBU er glad for og stolt af, at Jørgen Pedersen har givet tilsagn om at støtte turneringen og, at den må bære hans navn.

En kæmpe tak skal lyde til Jørgen Pedersen for hans arbejde igennem årene og i forhold til denne turnering, som nu går ind i et nyt kapitel.

Jørgen Pedersen Cup indbydelse

Relaterede artikler

Billardens Uge 2025

Niels Hansen

DDBU har fået nyt æresmedlem

Niels Hansen

Skal din klub være med i Danmarks Motions Uge?

Rune Kampe