Historisk Information Kegler

Nekrolog for Johnny Løf

Så gik den ikke længere for den gamle kriger, Johnny Løf fra Gilleleje Billard klub har tabt sin sidste kamp. Han mødte en modstander, der har så mange skæbner på samvittigheden, nemlig cancer i den forgangne nat.

Du kæmpede, som du har gjort hele dit liv, med alt hvad du havde, og trods odds aldrig har været i din favør, har du taget et utal, af de største skalpe i dansk keglebillard siden start firserne, den sidste her var dog for hård.

Os der kendte dig, vil aldrig glemme dit uovertrufne gå på mod, din ukuelige vilje, og en fighter ånd, hvis lige ikke er set før. Du har aldrig haft fysikken på din side, men du havde så meget andet. Din evne til at analysere spillet, og dine modstandere var helt i top. Din jernpsyke og din indædthed, forrådte dig aldrig, så der var ikke den kampsituation, du ikke mestrede til perfektion.

Din kul sorte humor, og evne til at “starte brande” i ethvert selskab, med en lillebitte bemærkning, var ligeledes noget du mestrede til perfektion. Din evne til at huske alle resultater, samt diverse årssnit og alle historier, var nu også ganske imponerende. Du elskede at fortælle historierne igen og igen, når vi så ofte var samlet hos Jette og Gert, til mad, drikke og et utal af billard fortællinger…. Fantastiske aftener for os alle.

Vi er et par håndfulde mennesker i Gilleleje, og formentlig også i Helsingør billard klub, og forhåbentligt alle de venner, samt bekendte du havde over hele landet, der på bedst mulig vis, vil sørge for du ikke bliver glemt i dansk billard.

Løf, gamle ven, hold og klub kammerat, du vil for altid være savnet.

 

Æret være dit minde ⭐️

Byen på Toppen

Relaterede artikler

Billard i skolen

Rune Kampe

Opsummering fra et veloverstået Junior-DM

Rune Kampe

Vejby BK vinder slutspillet i Søren Søgaard Ligaen og kan igen kalde sig danske mestre!

Rune Kampe