3-Bande

VARDE DANSK MESTER I 3-BANDE CARAMBOLE

DDBU’S FORMAND SKRIVER:

Varde Billard Klub vinder DM slutspillet i “Søren Søgaard Ligaen” – 3-bande carambole

Efter 3 sølvmedaljer i træk, hvor klubben har tabt den afgørende kamp til rivalerne fra BK Grøndal , der blev “forbandelsen” i går brudt, da Varde BK kunne vinde 6-2 over BK Grøndal.

Allan Schrøder vandt klart over Jacob Haack-Sørensen (42-20 i 12. indgange). Glenn Hofman vandt en tæt kamp imod Dion Nelin. Thomas Andersen vandt over Tonny Carlsen. Eneste vundne kamp for BK Grøndal ved den afgørende finalekamp, den stod Brian Knudsen noteret for, da han vandt over Brian Zola Hansen.

“Var det Varde, der vandt ? Ja, det var det !”

Kort tid efter DM sejren var slået fast, der var der forståelig nok glæde hos Varde holdet og hos de medrejste supportere. Stoltheden over og tilfredsheden med, at det nu i fjerde forsøg lykkedes Varde BK med at vælte hovedstadsklubben BK Grøndal fra 3-bande tronen i Danmark, den var både nærværende og synlig.

For første gang nogensinde, der vinder Varde BK DM titlen i 3-bande for hold. En historisk DM titel til jyderne fra Varde

Teamleder Kim Krogh Pedersen er lykkedes med sit billard projekt i Varde BK. Et projekt og en vision, som oprindeligt blev udtænkt og iværksat af Kurt Andersen og Orla Madsen. Et billard projekt, som den stilfærdige og billard passionerede Kim Krogh Pedersen har overtaget og videreudviklet til den fuldendte succes historie.

Hatten af for et flot billard projekt i Varde BK, og hatten af for at følge visionen helt til døren, og lykkedes med den. Det er et flot stykke lederarbejde i Varde BK, og det er en god historie i dansk billard.

Tillykke til Varde BK med sejren i slutspillet i “Søren Søgaard Ligaen” – 3-bande carambole.
Tillykke til spillerne: Allan Schrøder, Brian Zola Hansen, Thomas Andersen og Glenn Hofman – med DM titlen. (Thomas Wollerup og Eddy Leppens spillede også kampe på holdet i løbet af sæsonen)
Tillykke til teamleder Kim Krogh Pedersen.

Der var flere seværdige kampe i BK Grøndal. Men sportsligt var der et særligt højdepunkt ved DM slutspillet. I finalekampen BK Grøndal vs. Varde BK, der satte den tidligere individuelle DM vinder, Allan Schrøder, ny dansk rekord til distancen 42 point, da han i kampen imod Jacob Haack-Sørensen på 4. bordet, spillede med hele 3,500 i gennemsnit. Det er ret imponerende. Respekt for det, Allan.

BK Grøndal, med den engagerede klubformand Tage Lauridsen, og med den ligeså engagerede og billard passionerede teamleder Dan Johansen, måtte med gårsdagens finalenederlag til Varde BK, for første gang i en længere årrække, gå fra et DM slutspil uden pokal og guldmedaljer. En ny situation for klubben på Frederikssundvej i Brønshøj, at BK Grøndal er væltet af pinden på 3-bande carambole, da Varde BK både har vundet hold DM og det individuelle DM (Thomas Andersen).

Jeg er sikker på, at BK Grøndal vender stærkt tilbage ved Europa Cuppen i Porto. Teamleder og motivator Dan Johansen vil gøre sit til det. Ligesom jeg er sikker på, at BK Grøndal og BK Grøndal spillerne, vil gøre alt for at vinde DM titlen tilbage fra Varde BK i næste sæson.

Vejle BK og CCB Brønshøj blev nr. 3 i
“Søren Søgaard Ligaen” – 3-bande carambole.

Tak til BK Grøndals bestyrelse, og tak til klubbens medlemmer, for et velorganiseret DM stævne i klubbens lokaler.

Tak til dommerne for en god indsats ved bordene.

Tak for den talstærke tilskueropbakning til DM stævnet.

Vores bedste 3-bande spillere kan snart opleves igen, da der lige om hjørnet er VM for 2-mands landshold i Viersen, og EM i Brandenburg.

Med venlig hilsen

Flemming Busk Knudsen – Formand for Den Danske Billard Union

Relaterede artikler

Charlotte og Nanna fik bronze ved EM

Niels Hansen

EM i 3-Bande Carambole for kvinder

Niels Hansen

DM-ugen i Herning i uge 25

Rune Kampe